Få forklaringen: Hvordan hænger Rusland, isbjørne og hedebølger sammen med de tårnhøje priser på el og gas?

Hvorfor er el blevet så dyr, når Danmark har så mange vindmøller og solenergi?

TV SYD sætter særligt fokus på energikrisen i Syd- og Sønderjylland, og derfor vil vi gerne hjælpe dig til at bedre at forstå, hvorfor blandt andet priserne på el og gas stiger så voldsomt lige nu.

Kort fortalt skal forklaringen findes uden for Danmarks grænser, hvor blandt andet krigen i Ukraine og en knastør europæisk sommer har gjort strømmen dyrere i hele Europa.

Forklaringen begynder med den relativt kolde vinter sidste år. De kolde temperaturer betød, at vi brugte meget vandkraft til at producere el, så vi kunne holde varmen.

I år har vi så haft mange lune sommerdage uden særlig megen regn. Det betyder, at vandmagasinerne i de norske vandkraftværker ikke blevet fyldt op og derfor altså ikke kan producere den mængde el, som de plejer.

Netop det varme og tørre vejr har også fået vandstanden i Europas store floder til at falde markant og dermed besværliggjort transporten af kul til kraftværker langs de vigtige vandveje.

Manglende regn har også lagt en dæmper på blandt andet franske atomkraftværker, fordi de simpelthen mangler kølevand.

Det handler om udbud og efterspørgsel. For når mængden af el bliver mindre, mens efterspørgsel er stor, så stiger prisen, forklarer Jim Vilsson, der er seniorøkonom hos Energinet, som ejer og udvikler det overordnede danske el- og gasnet.

- Situationen lige nu bliver kaldt ‘The perfect storm’. For alt det, der ikke må ske, sker nu på samme tidspunkt, siger han.

I billedhjulet herunder kan du se tre årsager til de høje elpriser:

Hvad med sol, vind og Putin?

Danmark er en del af et fælles europæisk marked for el. Jim Vilsson forklarer, at vi derfor kan sende el til andre lande i EU, når vi producerer for meget. Ligesom vi kan modtage el, når vi mangler.

- Den aftale skaber i gennemsnit en mere stabil pris og en bedre forsyningssikkerhed, og så sikrer den, at vi ikke står uden el, når vi ikke har vind og solskinstimer nok herhjemme, siger han.

Dog betyder aftalen også, at Danmark har forpligtet sig til at sende el til andre lande i en situation som denne, hvor store dele af Europa er udfordret.

- Mange er hurtige til at give Putin hele skylden for de stigende elpriser, men sandheden er, at hele situationen er påvirket af meget andet, så uden ham ville dele af Europa, som for eksempel Frankrig, stadig have udfordringer med at forsyne elforbrugerne, pointerer Jim Vilsson.

Tyskland trækker i bremsen

Helt uden om krigen i Ukraine er det ikke muligt at komme.

Som straf for Ruslands invasion har Vesten og EU nemlig indført en række sanktioner, og som modsvar har Rusland skruet ned for forsyningen af gas til Europa, hvor det er et vigtigt brændsel i elproduktionen.

Jim Vilsson forklarer, at vi i Danmark er afhængig af nabolande, både når det gælder import af el og gas.

I Tyskland har man en gasledning fra Rusland, og planen var sidste efterår at tage en ny ledning i brug, den såkaldte Nord Stream 2.

Da Rusland så valgte at invadere Ukraine, besluttede Tyskland, at de ikke alligevel ville tage den nye ledning i brug.

- Uden den gas er vi nødt til at finde en anden måde at importere gas til Europa på, og det gør man ved at købe i blandt andet USA, men den gas er generelt dyrere, og nu hvor efterspørgslen stiger, så følger prisen med, forklarer Jim Vilsson.

I billedhjulet herunder kan du se tre årsager til de høje gaspriser:

Gang i økonomien efter corona

Uanset om en ejendom bliver varmet op med fjernvarme eller gasfyr, så bliver varmen produceret ved at brænde naturgas af.

Mens krigen i Ukraine er én af årsagerne til, at priserne på naturgas lige nu er højere, end de plejer at være, så handler det også om vejret, forklarer Tue Patursson, fagekspert i byggeteknik og energi ved videnscenteret Bolius.

- Allerede under corona blev der lagt mindre gas på lager end tidligere, da man ikke forventede særlig høj produktion. Men købelysten og dermed produktionen blev hurtigt stor, og så var lagerne ikke fyldt tilstrækkeligt til vinteren i 2021, siger han og forklarer videre:

- Produktionen af gas har siden simpelthen ikke kunnet følge med behovet, og da vi ikke har haft samme mængde nedbør og blæsevejr, som vi plejer, har vi ikke kunnet få samme forbrug dækket af vedvarende energi.

Som med så meget andet flyder gassen også derhen, hvor kunderne er villige til at betale en højere pris. Fordi gasproducenterne kan tjene mere i Asien, bliver der sendt mindre naturgas til Europa, end der plejer.

Desuden er efterspørgslen på gas steget, efter at der igen er kommet gang i markedet ovenpå coronakrisen. Behovet for gas og el til produktion af varer er nemlig steget voldsomt efter genåbning af samfundet.

Med andre ord er der kommet godt gang i økonomien, og den kraftige og hurtige stigning i efterspørgslen har givet gasprisen nogle ordentlige nøk opad.

Isbjørnene vinder

På spørgsmålet om, hvorvidt der er nogen, som tjener på energikrisen, lyder svaret fra Tue Patursson: Klimaet.

Han mener nemlig, at vi nu for alvor begynder at se, hvordan vores forbrugsvaner skal ændres.

- I mange år er der blevet råbt op om at skrue ned for varmen og energiforbruget, men min tese er, at folk først sætter handling bag ordene, når det rammer deres pengepung, siger han.

Tue Patursson tror, at danskerne vil være mere motiverede til at skrue ned for varmen eller vaske tøj i de billige timer, hvis de helt konkret kan se en besparelse på regningen.

- Vi kan ikke se, at isen smelter, eller at isbjørne lider, men vi kan se kroner og øre. Det er lidt tragikomisk, men endelig begynder vi at handle.