I syd stiger smitten igen - Regionen oppe på femcifret smittetal

Efter et faldende smittetal i TV SYDs 14 kommuner og regionen fra fredag til lørdag er coronasmitten igen steget i området.

De seneste syv dage har 6729 personer i TV SYDs dækningsområde modtaget et positivt svar på en coronatest.

Det viser dagens tal fra Statens Serum Institut.

Lørdag var tallet på 6427 smittede de seneste syv dage, og dermed ser vi igen en stigende udvikling i smittetallet i det syd- og sønderjyske. Fra fredag til lørdag var smittetallet ellers faldende både samlet i TV SYDs kommuner og i region Syddanmark.

Regionen og én kommune har rundet et hjørne

Med et smittetal på 10.045 og et incidenstal, der nu har rundet 800 - præcist 818,8 - har region Syddanmark rundet et kedeligt hjørne.

Det samme har Horsens Kommune med et incidenstal på 1002. Et fircifret incidenstal havde kommunen også tidligere på ugen, men fredag og lørdag formåede kommunen at holde sig under.

I Danmark er der fundet 14.844 nye tilfælde af corona det seneste døgn.

Du kan få det fulde overblik over dagens smittetal herunder.

Syd- og Sønderjylland er foran

42,8 procent af borgerne i TV SYDs 14 kommuner er blevet revaccineret, viser søndagens opdatering fra Statens Serum Institut over vaccinetilslutningen. Landsdækkende er det tal 42,2 procent.

I alt er 2,48 millioner danskere revaccineret, mens 4,54 millioner har fået de første to stik. Det skriver Ritzau.

Se, hvor mange der er vaccineret i din kommune herunder:

KommunePåbegyndtAndel i %FærdigAndel i %1. RevaccineretAndel i %
Aabenraa46.71779,644.57075,924.87142,4
Billund21.89882,220.73677,911.71644
Esbjerg94.57581,989.30877,450.33943,6
Fanø2.92485,32.83182,61.84653,9
Fredericia42.52082,440.18677,923.41445,4
Haderslev45.13281,542.89377,523.36742,2
Hedensted39.1398337.05278,621.08944,7
Horsens75.93680,471.45775,638.32840,6
Kolding76.08781,371.52776,437.99840,6
Sønderborg60.82382,557.91478,633.28545,2
Tønder29.54580,228.22376,614.76140
Varde40.67281,838.53777,622.76545,8
Vejen34.5398132.46776,218.58743,6
Vejle96.74381,390.89276,449.42641,5
I alt707.25081,5668.59377371.79242,8