S-regeringen har indgået en aftale med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om en ret til tidlig pension.
Det fortæller beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tidligt lørdag morgen.
- Vi har forhandlet i lang tid - og især haft en meget lang slutspurt - og vi er endelig blevet enige om at etablere en ret til tidlig pension for folk med lange og hårde arbejdsliv, siger han.
Aftalen giver fra 2022 mennesker med de længste og ofte hårdeste arbejdsliv ret til at trække sig tidligere tilbage, lyder det blandt andet.
Retten til tidlig pension tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet.
Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.
Det fremgår af aftalen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.
Forhandlinger langt ud på natten
Aftalen er kommet i stand efter et langstrakt forhandlingsforløb fredag og natten til lørdag i Beskæftigelsesministeriet, hvor beskæftigelsesministeren først måtte kæmpe lidt med Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti lod de andre partier vente forgæves til det planlagte forhandlingsmøde fredag klokken 13, så partierne kom først til at forhandle sammen fra ved 21-tiden.
Dansk Folkeparti spillede undervejs ind med ønsker til, hvordan retten til den tidlige pension skal finansieres.
Til sidst lykkedes det for Peter Hummelgaard at få en aftale i hus.
41.000 kan få ret til tidlig pension i 2022
- Retten til tidlig pension tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.
- Ud over beskæftigelse, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændige, tæller også perioder med blandt andet dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatorisk praktikperioder med enten elevløn eller SU også med.
- 41.000 helårspersoner ventes i 2022 at få ret til tidlig pension. Otte ud af ti er ufaglærte eller faglærte. Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.
- Regeringen vil i næste måned fremsætte lovforslag med henblik på, at aftalen kan træde i kraft i det nye år, så de første personer kan gå på tidlig pension i januar 2022.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Ordningen finansieres i de første år hovedsageligt via det økonomiske råderum og senere gennem blandt andet et såkaldt samfundsbidrag fra den finansielle sektor og ændringer i den kommunale beskæftigelsesindsats.
I alt afsættes der gennemsnitligt cirka "3,5 milliarder kroner gennem årene", oplyser beskæftigelsesministeren.
Med aftalen kan statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen sætte flueben ud for Socialdemokratiets mest omtalte valgløfte fra folketingsvalget i juni sidste år.
Valgløfte fra sidste folketingsvalg
Tilbage i januar 2019, da Socialdemokratiet stadig var i opposition, lancerede partiet forslaget om en ret til tidlig pension, som partiet ville afsætte tre milliarder kroner til årligt.
Retten skulle gælde dem, der var blevet nedslidte, samt dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet.
Bryggeriarbejderen Arne Juhl fra Fjelstrup ved Haderslev blev på plakater med teksten "Nu er det Arnes tur" gjort til selve symbolet på den gruppe, der havde brug for en ret til tidlig pension.
Først i august i år kom regeringen med sit endelige udspil til den tidlige pension, som partierne siden har forhandlet om.
Ud over aftalen om en ret til tidlig pension har aftalepartierne indgået en aftale om at udvide den eksisterende ordning med seniorpension, så alle med en arbejdsevne på 18 timer om ugen kan få seniorpension.
Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag aftalen om seniorpensionen.
Aftalen blev indgået kort før folketingsvalget sidste år af den daværende VLAK-regering, De Radikale og Dansk Folkeparti. Senere tilsluttede Socialdemokratiet sig også ordningen.
I dag kan personer, der har seks år eller mindre til folkepensionen, og som kun kan arbejde 15 timer eller mindre om ugen, bruge seniorpension.
