Ulve, pumaer og storke: De 10 mest læste artikler på TV SYD i 2019

Kan du huske den fem meter lange haj, der blev set i Esbjerg, eller da ulven og pumaen kom til Syd- og Sønderjylland? Vi har samlet de 10 mest læste artikler på tvsyd.dk i 2019.

2019 går på hæld, og det har i sandhed været et år i dyrenes tegn. Vi har været en tur i tidsmaskinen og fundet de 10 mest læste artikler i 2019.

 
 

#10. Udgravninger afslører 50 meter lang vikingehal
På et højtliggende punkt lige syd for Fredericia fandt arkæologer i august resterne af en vikingehal, der har været op mod 50 meter lang.

Dronefoto af det nye fund.
Dronefoto af det nye fund.
Foto: Esben Klinker Hansen for VejleMuseerne.

#9. Alarmklokken ringer: Egon snyder svindler
73-årige Egon Adelhardt fra Esbjerg blev i august forsøgt udsat for svindel. I stedet for at falde for tricket, tog Egon sagen i egen hånd.

Egon Adelhardt blev forøgt udsat for et svindelnummer.
Egon Adelhardt blev forøgt udsat for et svindelnummer.
Foto: Line Sahl, TV SYD

#8. Vellykket redningsaktion i storkereden - de to ungers liv var i fare
Storkereden var et hit på TV SYD. En af seerne af vores populære stream, var storkeekspert Mogens Lange fra Vorbasse. Han var opmærksom, da han i maj sad og så med hjemme fra sofaen, da han opdagede at den ene stork vendte tilbage med et stort stykke plastik på størrelse med et A4-ark.

Ved hjælp af en stigevogn fra Tinglev Frivillige Brandværn blev et stykke plastik fjernet fra storkereden i Smedager, hvor det udgjorde en trussel mod de to ungers liv.

#7. 78-årig kvinde "glemt" i Kvickly efter lukketid
I Kvickly i Esbjerg skulle et par lukkeansvarlige medarbejdere nok lige have gået en ekstra runde inden lukketid. Så havde de fundet en 78-årig kvinde, som ikke var nået ud.

En 78-årig kvinde blev tidligere på året efterladt i et tomt Kvickly-varehus i Esbjerg efter lukketid.
En 78-årig kvinde blev tidligere på året efterladt i et tomt Kvickly-varehus i Esbjerg efter lukketid.
Foto: TV SYD

#6. Kvinde fik en overraskelse i sin bil: - Måske så jeg en puma?
Mellem Tørring og Vonge i Hedensted Kommune var der måske også et vildt dyr på spil. I hvert fald mente 37-årige Kitt, at hun havde set en puma.

Billedet er taget med en mobiltelefon og på lang afstand.
Billedet er taget med en mobiltelefon og på lang afstand.
Foto: Kitt Buchardt

#5. Ekspert er sikker: Ulv er på spil i Brørup
Lidt mere sikre var de dog i Brørup. Her var en ekspert ikke i tvivl om, at der i maj måned var en ulv på spil tæt på en børnehave i den Sydjyske by.

Ulv set i Brørup i maj måned.
Ulv set i Brørup i maj måned.
Foto: Kristina Hansen

#4. Intetanende kvinde udløste alarm - Banken stod åben og forladt
En ting er at blive efterladt i Kvickly efter lukketid, men på Kristi Himmelfartsdag fik en kvinde sig lidt af et chok i Vejen. Da hun ville hæve penge i byens Nordea-filial, gik dørerne til banken op, og alarmen gik i gang. Banken var lukket, men ikke låst af. 

Det var en Nordea-filial i Vejen, der ikke var låst af.
Det var en Nordea-filial i Vejen, der ikke var låst af.
Foto: google

#3. DF’s Marie Krarup til gymnasieelev med tørklæde: - Du dør ikke af at tage det af
Bølgerne gik højt, da der i maj var valgdebat på Rødkilde Gymnasium i Vejle. Her mente Marie Krarup fra DF, at en pige fra gymnasiet, som deltog i debatten, ikke turde tage sit tørklæde af.

Folketingskandidat Marie Karup fra Dansk Folkeparti forslog en ung kvinde at tage sit tørklædet af under en valgdebat på Rødkilde Gymnasium i Vejle. Kommentaren udløste en del reaktioner fra både publikum og flere af de andre politikere.
Video: TV SYD

#2. Fem meter lang haj set ud for Esbjerg
I august fangede en flok medarbejdere på en boreplatform ud fra Esbjerg et unikt syn med deres mobilkamera. Mens arbejderne var i fuld gang med at bygge et stillads udover vandet, fik de pludseligt øje på en usædvanlig stor haj, der kom svømmende under dem.

Det var medarbejdere på en boreplatform, der fangede den fem meter lange haj på kamera.
Video: Peter Winther

#1. Julie jubler: Nu har jeg fået job og bil
I februar 2019 fortalte 31-årige Julie Olsen til TV SYD, at hun havde fået job efter en ekstraordinær indsats fra jobcentret og Esbjerg Kommune. 

Julie Olsen er blevet en glad kvinde. 37 timers fast job på Welltec i Esbjerg, kørekort og en ny Citroën.  Hør hende fortælle om sin nye tilværelse.
Video: Finn Grahndin, TV SYD