Som vinden blæser.
Sådan bevæger de mange farverige objekter af stof og kulfiber sig, når de bliver sat op på himlen til Dragefestival på Rømø.
Men 57-årige Claus Hansen fra Solrød Strand på Sjælland er ikke, som vinden blæser.
I hvert fald ikke når det kommer til hans deltagelse i Rømø Dragefestival, for her er han nærmest blevet fast inventar.
- Jeg er på Rømø, fordi der er så mange skønne mennesker her. Det har grebet om sig, og når man først kommer herover, så lærer man den ene og så den anden at kende. Nu kender vi det halve af Jylland og også nogle tyskere. Vi taler ikke så godt tysk, men vi kender da nogle af dem, så det er hygge, hygge og dejligt både at flyve med drager og bygge drager, siger Claus Hansen.
I omkring 15 år har han taget turen fra Solrød Strand uden for København til øen i Vadehavet for at dyrke sin store passion for drager. Og i år var ingen undtagelse.
På trods af coronaen har det alligevel været muligt at afholde Dragefestivalen på Rømø. I år har festivalen - der er den største i Nordeuropa - dog været anderledes, ligesom fremmødet ikke var lige så stort, som det plejer at være.
Familien er med
Men som en af de mest loyale drageflyvere var der ikke noget, der kunne stoppe Claus Hansen og hans familie, der efterhånden også er blevet bidt af en gal drage.
- Min kone syntes også, det var spændende. Da hun begyndte at lære de andre drage-koner at kende, så blev kaffekoppen fyldt op. Det er også blevet fast tradition, at hun ikke kommer med herover, uden at hun har bagt en kage til halvdelen af stranden, siger Claus Andersen, mens han griner.
Interessen for drager begyndte allerede som barn. Men det var først, da Claus Hansen var i 30'erne, at det for alvor tog fart. Her begyndte han selv at bygge dragerne af forskellige materialer.
- Da jeg begyndte på det og kiggede på materialerne, så blev jeg fascineret af det. Jeg har altid været en kreativ gut, så jeg tænkte: ”det der, dét skal jeg”, siger drage-entusiasten.
Når vi går ned i symaskineforretningen, og ekspedienterne henvender sig til min kone, så må vi sige, at det ikke er hende, der skal bruge den, det er mig.
Gennem de tyve år, han har dyrket sin hobby, har han samlet mellem 60 og 70 drager. Mange af dem har han selv lavet på sin symaskine.
- Jeg fik investeret i en symaskine, en lidt billigere model. Men der gik ikke længe, så blev det til en bedre model. Så når vi går ned i symaskineforretningen, og ekspedienterne henvender sig til min kone, så må vi sige, at det ikke er hende, der skal bruge den, det er mig, siger Claus Hansen.
Og mon ikke vinden bærer ham og familien til Rømø igen næste år.
