Nordjyder besøger hovedstadsområdet: Alle matroser på dæk i Helsingør

Som en del af et sommerprojekt mellem TV2-regionerne besøger tv-stationerne hinandens sendeområder, for at se hvad netop den del af sommerlandet gemmer på. TV2 ØST er kørt til hovedstadsområdet, hvor journalist Malthe Birger Jensen bliver klogere på danmarkshistorien.

På Museet for Søfart i Helsingør bliver et vigtigt stykke danmarkshistorie fortalt i børnehøjde, men der er også meget at fordybe sig i for de voksne.

Danmark er omgivet af hav, og fædrelandets stolte tradition som søfartsnation bliver flot fortalt på Museet for Søfart i Helsingør.

Der er nemlig mulighed for at få en sømandstatovering, iklæde dig kaptajnens klæder eller snuppe en tur i rumpejolle.

Sommer i Danmark

Det er altid godt med nye øjne på et område. Derfor bytter regionerne rundt og besøger hinanden for at se, hvad det område lige præcist har at byde på af spændende sommeroplevelser.


Hver uge sender en region en vært ud til en af de andre TV 2-regioner, hvor der skal prøves nye ting af indenfor kategorierne action, børn, gastronomi og natur.


Der sendes fire indslag hver uge fra en af de syv regioner TV 2/BORNHOLM, TV2 Fyn, TV 2 Lorry, TV MIDTVEST, TV2 Nord, TV2 ØST og TV SYD.

Der er ti forskellige udstillinger på Museet for Søfart på nuværende tidspunkt.
Der er ti forskellige udstillinger på Museet for Søfart på nuværende tidspunkt.
Foto: TV2 Nord

I det maritime legeunivers kan børn boltre sig ved at være aktive, eller de kan fordybe sig på værkstedet. Gennem leg tilegner man sig viden, og som voksen er der bestemt også meget spændende historie at kaste sig over.

Lige nu kører udstillingen Oceanista, hvor havets indflydelse på mode er i centrum. Arkitektonisk er det grundlæggende en stor oplevelse at bevæge sig rundt i de helt særlige rum, der danner ramme om museet, der er indrettet i en gammel tørdok under jorden.

Jeg er svært begejstret for Museet for Søfart, da det henvender sig til både unge og gamle, der kan lære om spændende fortællinger.

Udstillinger på Museet for Søfart

  • Bette matros


  • OCEANISTA - Havet & moden


  • BIG dock


  • THE MAGIC BOX – Shipping, shopping og den globale forbruger


  • Vores alle­sammens sømand


  • Porten til verden


  • Alle tiders skibe


  • I krigens skygge


  • Teselskabet - den første global­isering


  • Tidsvraget


Kilde: Museet for Søfart