Dorthe Fabricius Rasmussen havde egentlig forladt sit arbejde i hjemmeplejen i Aabenraa i 2019, fordi det var blevet "for rodet".
- Jeg kunne aldrig sige "vi ses i morgen" til borgerne, for jeg vidste ikke, om det var sådan, det ville blive. Trygheden var væk, og det var forfærdeligt - både for mig og for dem, siger hun til TV 2.
I dag er hun tilbage i hjemmeplejen, men rammerne er anderledes. Hun er en del af et projekt i Aabenraa, hvor mindre teams med flere forskellige fagligheder forsøger at skabe en anderledes og i sidste ende bedre hjemmepleje.
Dorthe Fabricius Rasmussen er indtil videre "megaglad" for den nye arbejdsform, og måske er det nøglen til at løse en af de helt store udfordringer i ældreplejen, som ifølge flere, blandt andet ældreministeren, befinder sig i en krise.
- Vi mener, at ældreplejen er i en humanitær krise. Og derfor er det meget nødvendigt, at man tænker anderledes. For problemerne med rekruttering går i sidste ende ud over de ældre, siger Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, til TV 2.
Et broget billede med positive fællestræk
Aabenraa er en af 25 kommuner, der tilsammen har fået næsten 200 millioner kroner til at arbejde med faste teams, der selv tilrettelægger deres arbejde.
Inspirationen er blandt andet hentet i Holland, hvor en særlig model, Buurtzorg, med succes har gjort op med flere af de traditionelle måder at tænke ældrepleje på og skabt succesfulde resultater målt på tilfredshed blandt medarbejdere, ældre, sygefravær og økonomi.
Nu, halvvejs siden starten i september, er der landet en ny rapport, der gør status på, hvilke erfaringer man har gjort sig i de 25 kommuner. Den tegner et broget billede ifølge Martin Sandberg Buch, der er projektchef i VIVE, forsker i sundhedsvæsenets organisation og ledelse og hovedforfatter bag rapporten.
- Oversættelsesarbejdet af den mærkelige hollandske ting i en dansk kontekst er godt i gang – og på flere måder er der langt fra Holland til Danmark. Der er 25 kommuner med, og de har 25 forskellige tilgange og forudsætninger til det her, siger han til TV 2.
Alligevel er der flere gode erfaringer, mener Pia Kürstein Kjellberg, der er forfatter på en anden netop udkommet rapport, som dykker ned i seks af kommunerne.
- Medarbejderne føler, de har mere indflydelse, ligesom det at arbejde på tværs af fagligheder har været meget positivt, siger hun.
- Det kræver tryghed, når man hænger der i luften
I Holland holder man på, at teamsene ikke må overstige 12 personer, men i Danmark kæmper man med at holde dem små nok - de teams, der er oprettet i de 25 kommuner, svinger mellem 8 til 26 medarbejdere. Det kan give udfordringer i forhold til at opnå et af de store mål, som er en større kontinuitet.
- Hvis det bliver for stort, så opnår man ikke noget på den front. Det er superessentielt, at de, der kommer i hjemmet, kender det og har de rette kompetencer. Ellers er det både stressende for borgerne, de pårørende og medarbejderne, ligesom det går ud over den faglige kvalitet, siger Martin Sandberg Buch.
Selv om der både sidder ledere og flere ansatte end 12 med rundt om bordet til morgenmøderne, har borgerne i Aabenraa mærket en forskel på, hvor mange forskellige der kommer forbi.
84-årige Lydia Renkwin sidder med sin morgenmad foran sig. Yoghurt, müsli og to smurte rundstykker.
Hun har tårer i øjnene.
- Fordi jeg ikke kan noget selv, så betyder det meget for mig, at det ikke er ny plejer, som man skal forklare alting forfra hver dag. Jeg har været helt nede i kulkælderen og var ved at opgive livet. Men de har hjulpet mig frem og støttet mig, og når de siger "Lydia. Du kan godt. Du er en kæmper." Så kan jeg mere, end jeg tror.
Tidligere har hun haft mange forskellige hjemmeplejere og sygeplejersker på besøg, og det skabte både utryghed og praktiske udfordringer, når hun hver gang skulle forklare, hvordan hendes rutiner var, og hvor alting kunne findes i parcelhuset.
Men de seneste måneder har der været mindre udskiftning, og det har gjort en stor forskel for hende. Blandt andet hver morgen når hun skal ud af sengen og behøver hjælp fra plejepersonalet og en lift.
- Det kræver tryghed og tillid, når man hænger der i luften. Og det har jeg til dem, der kommer nu, siger Lydia Renkwin.
Sygeplejerskerne nås gennem callcenter
Stort set alle steder i landet, hvor projekterne er i gang, fokuserer man på, at medarbejderne i højere grad taler sammen i virkeligheden og ikke skal igennem en koordinator eller kommunikere på skrift og telefon, som det ellers er kutyme i mange dele af sundhedssektoren.
- Det skal blive mindre maskinbureaukratisk, så man slipper for det, der hurtigt kan blive trælse kommunikationsgange. Det handler i bund og grund om at opbygge tillid og relationer, siger Martin Sandberg Buch.
I Aabenraa bliver den tillid blandt andet skabt gennem møder. Teamet, der består af 18 personer - blandt andet en sygeplejerske, en ergoterapeut og to visitatorer - sidder samlet og diskuterer, hvordan borgerne har det: En ældre kvinde har tabt sig syv kilo på en måned, der skal arrangeres en indkøbslevering for en dårligt gående mand, en kvindes ben hæver op tidligt på dagen, selv om hun har støttestrømper på. Alle om bordet er på fornavn med borgerne og byder ind.
- Vi kan lettere løfte i flok, fordi vi kender hinanden og respekterer hinandens fagligheder, siger Dorthe Fabricius Rasmussen.
Som systemet er tilrettelagt i dag, skal SOSU-hjælperne ringe ind til et callcenter, hvis de har brug for sparring med en sygeplejerske. Ifølge Dorthe Fabricius Rasmussen minder det nystartede projekt om, da hun startede i faget for 18 år siden.
- Dengang var vi i små enheder, sad tæt på sygeplejerskerne og kunne lige rende ind og spørge. Så ebbede det ud, og så blev det ene og senere det andet møde taget væk, og vi fik længere og længere afstand. Til sidst var det sådan, at vi ikke kendte sygeplejerskerne, siger Dorthe Fabricius Rasmussen.
En anden udfordring i den danske plejesektor er sygedage. I 2022 blev der sat rekord i sygefravær blandt SOSU'er, der havde 21 sygedage om året, hvilket svarer til en fraværsprocent på 9,2 procent.
Og selv om det ikke er til at sige, om det udelukkende hænger sammen med de nye arbejdsgange, er sygefraværet i teamet i Aabenraa faldet betragteligt og ligger på 0,5 procent for den seneste måned. Det viser en graf, der er hængt op på en opslagstavle i mødelokalet.
Har skabt flere - ikke færre - ledere
Det har også vist sig at være en stor udfordring at ændre arbejdsgangene. Martin Sandberg Buch fremhæver blandt andet, at danske kommuner har "masser af ledelse" som en del af DNA'et.
Oveni kræver det tilvænning at lægge mere ansvar over på personalet. Det har, ifølge Martin Sandberg Buch, gjort, at mange kommuner har oprettet nye typer af ledelsesstillinger og skal efteruddanne både ledere, SOSU'er og sygeplejersker for at klæde dem på til de nye arbejdsgange.
Hvis man for alvor vil lade sig inspirere af Holland, skal den del slankes.
- Det ville betyde, at vi skal kaste alting op i luften og opløse store dele af systemet - også mange folks stillinger. Det kommer ikke - og skal ikke ske - i en dansk kontekst. Jeg tror mere på trinvis forandring end big-bang, siger Martin Sandberg Buch.
I Aabenraa har modellen heller ikke slanket antallet af ledere.
- Vi har ikke planer om, at vi på nuværende tidspunkt skal have mindre ledelse - vi har nok nærmere set, at der er brug for rigtigt meget ledelse i at få de her teams op at køre, siger Karen Storgaard Larsen, der er direktør i Aabenraa Kommune.
Hvis civilsamfundet skal med, kræver det politisk handling
Til gengæld har direktøren tre konkrete ønsker, så kommunen kan gå endnu længere i medarbejdernes selvbestemmelse: Først og fremmest gør det systemet "meget bøvlet", at det er bygget op om, at der skal ligge en skriftlig afgørelse på hjælpen, så en borger kan klage over den.
- Det skal være større tillid til, at medarbejderne træffer en afgørelse, uden at borgerne skal have den på skrift. Selvfølgelig uden at give køb på vores retssikkerhed, siger Karen Storgaard Larsen.
Hun mener også, at det ville kunne udrydde et andet, udskældt element af ældreplejen, minuttyranniet, hvis kommunerne ikke skulle afregne alting fuldstændig for at kunne sammenligne mellem private og offentlige udbydere.
- Det vil spare kommunerne for en masse bureaukrati, siger hun.
Og så er der inddragelsen af civilsamfundet, naboer, foreninger, ægtefæller og familier. Hun kalder det en "nødvendig" og politisk drøftelse, for at man kan fordele ressourcerne der, hvor de gør bedst nytte.
- Vi har igennem mange år fået den forforståelse, at ældrepleje er noget, som det offentlige leverer. Men hvis det skal gå den modsatte vej, kræver det, at vi har en politisk drøftelse om det i vores samfund, siger Karen Storgaard Larsen.
Projekterne finansieret af puljen fra Ældreministeriet er sat til at køre til udgangen af 2023.
Ældreministeriet oplyser til TV 2, at det er den enkelte kommune, der vurderer, hvad der herefter skal ske med det konkrete projekt – og at projektmidlerne er "ydet til implementeringen af en ny organisering – ikke til den daglige drift".
