TV der bevæger dig

Eksperter og politikere er rystet efter tv-program: - Sagen må genåbnes

- Vi kan ikke prale af vores retssamfund, hvor vi ikke dømmer uskyldige, hvis vi i bagagen har en sag af den her karakter, lyder det fra Eva Smith.

Fra venstre ses Kristian Hegaard (RV), Peter Skaarup (DF) og Rosa Lund (EL). Foto: Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Var Erik Solbakkes tilståelser om pyromanbrandene, Hafnia-branden og drabet på 15-årige Anette Thomsen i virkeligheden falske?

Det undersøger TV 2 i dokumentarserien ’Tilståelsen’.

Her kritiserer den anerkendte forsvarer Mette Grith Stage og den norske overbetjent og ekspert i afhøringsteknikker Asbjørn Rachlew det politiarbejde, som blev foretaget tilbage i 1980’erne.

Læs også Mord på Fanø ændrede hele samfundet

En sag, der endte med at få Erik Solbakke dømt til anbringelse på ubestemt tid.

Flere politikere og eksperter, som har fået forelagt hele sagsmaterialet, reagerer nu.

Erik Solbakke havde en IQ på 69 og var mentalt på niveau med en otteårig. Foto: Privatfoto

Stor mulighed for justitsmord

Professor i jura Eva Smith er rystet over, at de metoder og fejl, som påvises i dokumentarserien, er foregået her i Danmark.

Vidner er ikke indkaldt, de har ikke læst og underskrevet deres forklaringer til politiet, og mulige alibier er ikke blevet undersøgt.

Hun mener, det er er helt tydeligt, at den særlige klageret skal undersøge, hvorvidt Erik Solbakke var uskyldig.

- Hvis vi ved, at der ligger en sag, hvor der er så store muligheder for et justitsmord, så må vi da som retssamfund undersøge sagen, siger Eva Smith og tilføjer:

- Vi kan ikke prale af vores retssamfund, hvor vi ikke dømmer uskyldige, hvis vi i bagagen har en sag af den her karakter, som vi ikke undersøger nærmere.

Fotografen, der har taget dette billede, beskrev Erik Solbakke som pjattet og barnlig, den dag han skulle i retten. Foto: Povl Olsen

Klare problemstillinger

Den tidligere anklager Michael Jørgensen har også set programmerne. Erik Solbakke er dømt uden tekniske beviser eller øjenvidner - kun på baggrund af sine egne tilståelser i politiafhøringerne. Michael Jørgensen mener, at retten har lagt for stor vægt på disse afhøringer i forhold til, hvad der ellers underbygger sagen.

- Sagen er en kraftig opfordring til dommerne om, at de skal passe på med ukritisk at lægge politiets arbejde til grund for skyldsspørgsmålet. Det skal også være underbygget af de faktiske omstændigheder, og det er ikke sket i denne sag, siger han.

Michael Jørgensen mener i modsætning til Eva Smith ikke, at sagen skal for den særlige klageret. Han synes, man i stedet bør kigge fremad og lære af Erik Solbakke-sagen.

- Problemstillingerne er meget klare. Man skal passe på med brug af politirapporter i retten, siger Michael Jørgensen.

TV 2 har fremlagt alle fire programmer og den norske afhøringsekspert Asbjørn Rachlews rapport for partiernes retsordførere. Flere har nu reageret og vil have undersøgt den gamle kriminalsag og ændret på den eksisterende lovgivning.

Rosa Lund (EL) - Sagen understreger vigtigheden af en forsvarer under afhøringer

Rosa Lund til afstemning af et lovforslag i Folketingssalen på Christiansborg i København 28. april 2020. Foto: Niels Christian Vilmann, Ritzau Scanpix

Når man læser Asbjørn Rachlews konklusioner i rapporten, ligner det jo, at der er noget helt galt i den her sag. Man har ikke haft håndfaste beviser eller øjenvidner – kun Erik Solbakkes tilståelse.

Og det er et meget tyndt grundlag at dømme en mand på.

Jeg mener, at den her sag skal undersøges. Den Særlige Klageret er en god mulighed for at få undersøgt, hvorvidt Erik Solbakke overhovedet var gerningsmanden.

Derudover mener jeg også, at sagen kun understreger, hvor vigtigt det er, at der er en forsvarer til stede under politiafhøringer – især afhøringer af mentalt udviklingshæmmede, som Erik Solbakke jo var. Her bør der altid være en forsvarer med eller som minimum en bisidder.

Preben Bang Henriksen (V) - Vi har en forpligtelse til at lære af sagen

Preben Bang Henriksen til Folketingets åbning på Christiansborg tirsdag 1. oktober 2019. Foto: Niels Christian Vilmann, Ritzau Scanpix

Jeg synes, der er nogle forhold, der er dybt betænkelige. Eksempelvis at man afhører en mentalt udviklingshæmmet person 89 gange på 3 år. Men også den nære forbindelse, som Erik Solbakke havde til efterforskningslederen.

Vi skal have nogle regler, der i højere grad regulerer politiafhøringer. Jeg mener, retsplejeloven skal indeholde regler, der sikrer, at den sigtede ikke bliver genstand for eksempelvis 89 afhøringer.

Der mangler også elementer i loven omkring afhøring af mentalt udviklingshæmmede personer og om forholdet mellem sigtede og afhører.

Vi har en forpligtelse til at lære af sagen og i det her tilfælde i allerhøjeste grad, når der er tale om en mentalt udviklingshæmmet person.

Kristian Hegaard (RV) - Sagen skal for Den Særlige Klageret

Kristian Hegaard, folketingsmedlem for Radikale Venstre fotograferet 21. juni 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Jeg er rystet efter at have set de her udsendelser. For i Danmark har vi jo et princip om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist – og det gælder også mennesker, der er udviklingshæmmede. Og når man ser ’Tilståelsen’ efterlades man med det indtryk, at der er sket en vildledning i bevisførelsen, og at man har udnyttet et udviklingshæmmet menneske til at få ham til at tilstå en række meget alvorlige forbrydelser.

Man bør se på den eksisterende lovgivning for at se, om den sikrer personer med udviklingshæmning godt nok.

Jeg synes, man bør gennemgå den her sag ved den særlige klageret for at se, hvad man kan lære af den. Hvis det ikke sker, bør man alligevel gå gennem sagen med tættekam for at se, om det er gået rigtigt for sig.

Det går ikke i et retssamfund, at vi har lig i lasten, hvor man efterlades med indtryk af, at folk er dømt for noget, de måske ikke har gjort. Det handler også om Erik Solbakkes eftermæle.

Peter Skaarup (DF) - Vi skal kigge på sagen med friske øjne

Peter Skaarup til ministrenes spørgetid i Folketingssalen 6. maj 2020. Foto: Niels Christian Vilmann, Ritzau Scanpix

Det er et hårrejsende program, der fortæller om en person, der nærmest frivilligt indgår i et slags justitsmord, hvor han lægger navn til en række meget grove forbrydelser, og hvor meget tyder på, at han ikke har gjort det.

Vi skal kigge på den her sag med friske øjne, og jeg håber, justitsministeren vil tage initiativ til at få Den Særlige Klageret til at kigge på sagen igen. Det må ikke ske, at man har et nærmest frivilligt justitsmord.

Vi har en mand, der formentlig var uskyldigt dømt, og så har vi en eller måske flere gerningsmænd, der er gået fri.

Mordsager bliver aldrig forældet her i Danmark. Det er den ultimative forbrydelse. Og der må vi sikre, at det ikke står tilbage, at vi tilsyneladende har tørret nogle rigtig alvorlige sager af på en person, der var uskyldig.

Det er så alvorlige sager, at vi ikke kan slå en streg over det. Vi bliver nødt til at få sagen genåbnet og få fundet ud af, om der er en mulighed for at finde en anden eller flere andre gerningsmænd.

De hemmelige afhøringsmetoder

For 30 år siden skete der et internationalt paradigmeskift i forhold til afhøringsmetoder. Politiet begyndte at arbejde med det undersøgende interview – altså stille åbne spørgsmål.

Og ifølge Therese Maria Rytter, juridisk direktør i DIGNITY (Dansk Institut Mod Tortur), har denne metode vist sig at være den mest effektive. I det paradigmeskifte begyndte man også at bevæge sig væk fra målet om en tilståelse.

- Vi har nogle afhøringsmetoder, som er hemmeligholdte og ikke offentligt tilgængelige i Danmark. Og man kan så spørge sig selv om, det er det rette i en retsstat, siger hun.

Therese Maria Rytter forklarer, at hun oplever, at der på trods af fremskridt stadig er en problematisk tilståelseskultur i dansk politi, som man endnu ikke har fået taget det endelige opgør med.

- Der er stadig fokus på, at den sigtede skal komme med en tilståelse. Det er vigtigt at få gjort op med det, siger hun.

Ifølge hende er afhøringsmetoderne ad flere omgange blevet lækket fra personer, der har forladt dansk politi. Men man har altså ikke fra politiets egen side valgt at offentliggøre metoderne.

- Hvis der ikke er noget at skjule, og hvis metoderne er baseret på åbne spørgsmål og ikke ledende spørgsmål, hvorfor så ikke offentliggøre teknikkerne?, spørger Therese Maria Rytter.

Mest sete på tvsyd.dk