Alderen trykker tilsyneladende ikke Alice Lykkegaard Bach, selvom dåbsattesten siden torsdag siger 75 år. Hun har i hvert fald ikke tænkt sig at gå på pension som bartender på sin bodega, Mødestedet, i Brørup.
- Næ, hvad skulle jeg det for, man skal jo arbejde, fortæller en lidt søvndrukken Alice Lykkegaard Bach, da TV SYD fanger hende ved middagstid fredag.
Hun starter nemlig normalvis først dagen lidt sent.
- Jeg sover for det meste først klokken 04 om morgen, så jeg sover længe. Egentlig irriterer det mig lidt, men det stammer helt tilbage fra min tid som sygehjælper, hvor jeg havde nattevagter hver anden uge og først gik i seng, når børnene var sendt i skole.
Inden interviewet kan fortsætte, er Alice nødt til at ordne noget.
- Åh, jeg kan altså ikke lige koncentrere mig om vores snak, da der lige er løbet en sygemelding ind fra en bartender. Det skal jeg altså lige ordne og så skal jeg til min revisor. Undskyld, men ring senere i dag, så kan jeg snakke.
Som sagt, så gjort.
I 32 år har Alice stået bag baren på Mødestedet, og det gør hun stadig. Nu er det 'kun' fem dage ud af ugens syv. Vagterne fredag og lørdag er blevet lidt for lange, synes hun, da bodegagen først lukker ud på morgenen. Men at gå på pension er ikke noget Alice tænker på.
- Nej. Jeg elsker at komme på arbejde og glæder mig hver dag. Og desuden ved jeg ikke, hvor folk ellers skal gå hen, hvis jeg lukker, så er der ikke flere værtshuse i Brørup.
Lavede også mad
Da Alice Lykkegaard Bach købte bodegaen for 32 år siden sammen med sin daværende mand, kunne man også spise på stedet, men det holdt op efter nogle år.
- Det afhang for meget af mig. Jeg lavede grillkyllinger, burgere og blæksprutteringe og lignende, men hvis jeg ikke var der, var det ikke alle bartendere, som kunne overtage madtjansen, så det blev for meget.
Alice betragtes af mange i Børup som en 'reserve-mor', og hendes bodega er et sted, hvor man kan gå hen for at få en øl eller en kop kaffe, men også en god snak.
For Alice er både hjælpsom og kærer sig om andre mennesker, og hun tager både de muntre og knap så sjove samtaler med sine gæster.
- Jeg kan holde på hemmeligheder, og alle har brug for at kunne betro sig til nogen, siger den 75-årige bodegamutter.
- Min reservemor
- Jeg løber ikke med sladder, og jeg har folk gennem tre generationer, som kommer her. Hvis folk fortæller mig noget privat, så kan man ikke høre mig genfortælle det, understreger hun.
Alices hjertevarme er noget Marianne Frank Olsen har mærket.
- Alice er simpelthen fantastisk. Hun hjælper og er god til at snakke med folk, fortæller 57-årige Marianne, der flyttede til Brørup for ti år siden.
Her introducerede hendes mand hende for bodegaen og Alice.
- Hun tog mig simpelthen under sine vinger fra første færd, så jeg både følte mig velkommen i byen og særligt hos hende. Siden den dag er jeg næsten kommet dagligt på Mødestedet, fortæller Marianne Frank Olsen, og tilføjer:
- Hun er virkelig som en mor for mig.
- Øl er ikke noget, jeg drikker - øl er noget, jeg sælger
Hverken Marianne eller Alice drikker alkohol, så når de mødes er det gerne om eftermiddagen til lidt hygge og en kop kaffe.
Selvom Alice har levet mange år bag en bar, så har hun altid selv holdt sig fra de alkoholiske drikkevarer.
- Jeg kan ikke fordrage øl. Fy for pokker, det smager surt. Jeg har måske været fuld fem gange i mit liv, fortæller kviden, der har brugt rigtig mange år af sit liv på et værtshus.
Jeg holdt op med det tilbage i 1970'erne, efter jeg var gravid med mine børn og ammede dem, så kan man jo ikke drikke. Og da jeg smagte en øl efter flere år, så syntes jeg, den smagte rædselsfuldt. Jeg plejer at sige, øl er ikke noget, jeg drikker - øl er noget, jeg sælger, griner Alice.
Ingen kredit - men gratis kaffe
Hvis man lægger vejen forbi Mødestedet i Brørup, så skal man have penge i tegnebogen. Alice giver ikke kredit.
- Det synes jeg ikke, man kan tillade sig. Det er amoralsk at få folk til at drikke mere, end de har råd til. Så nej, det kan man ikke få. Men hvis jeg ved, hvem folk er, så kan de da godt låne 100 kroner, hvis de har glemt penge hjemme, men det er fra min private pengepung.
Til gengæld er kaffen gratis hos Alice.
- Ja, folk skal ikke betale for en kop kaffe. Selvom jeg bruger mange penge hver måned på kaffe, så er det blevet sådan, og det er ok.
Lørdag middag venter der Alice en overraskelse
Marianne har nemlig sammen med en række stamkunder lavet en surprisefrokost og sammenkomst på værtshuset for Alice i anledningen af 75-års fødselsdagen.
- Alice bliver hentet af sin bror og svigerinde, som vil tage hende med ud til en brunch, tror hun. Men de tager hende i stedet med til Mødestedet, hvor cirka 50 mennesker venter på hende for at fejre hende med frokost og fødselsdagslagkage, og hvad der eller hører til, fortæller Marianne Frank Olsen.
