Oversigt

Endnu en tidligere DF'er stiller op for Støjberg

Kenneth Fredslund, der tidligere var medlem af Dansk Folkeparti, stiller op til Folketinget for Inger Støjbergs parti Danmarks Demokraterne.

I august forlod Fredslund Dansk Folkeparti. Siden meldte han sig under Støjbergs faner, og nu er det altså officielt, at han stiller op for Danmarks Demokraterne. 

Kenneth Fredslund bor i Give og sidder også i byrådet i Vejle, hvor han dog lige nu har orlov fra. 

Danmarks Demokraterne blev stiftet i juni af den tidligere venstreminister Inger Støjberg, der med fodlænke tidligere på året afsonede en dom for forsætligt at overtræde ministeransvarlighedsloven.