Om børn og unge med medfødte hjertesygdomme har øget risiko for psykiatriske sygdomme, er et forskningsprojekt på Rigshospitalet ved at undersøge.
Indtil videre har de ikke fundet evidens for Bianca Christiansens påstand, men trods det manglende videnskabelige belæg, er Sara Hirani Lau-Jensen, ph.d.-studerende og en del af forskergruppen, ikke afvisende overfor, at Bianca kan have ret, når hun formoder, at Malthes separationsangst er udløst af hjerteoperationen.
- Hun er bestemt ikke alene med den opfattelse. Jeg tror, at mange har svært ved at se, hvordan et traume som en operation ikke kan give en efterreaktion. Rent logisk giver det god mening, siger Sara Hirani Lau-Jensen.