TV der bevæger dig

Kommune er valgplakatfri: Det hele skal bare brændes alligevel

I størstedelen af Syd- og Sønderjylland er politikerne lørdag ude og hænge valgplakater op. Men i én kommune har de droppet valgplakaterne. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Det var ikke alt, som politikerne var enige om på debatmødet på Fanø. Men én ting er de alle enige om; Valgplakater gør intet godt for Fanø. Foto: TV SYD

1 af 2

I dag starter kampen om borgernes opmærksomhed og de bedste placeringer, når lokalpolitikerne hænger valgplakater op til kommunalvalget. Den slags slipper de for på Fanø.

Store smil og politiske budskaber. Vejene og byerne i Syd- og Sønderjylland er i aften fyldt med valgplakater. I dag må politikerne hænge plakater op frem mod kommunal- og regionsrådsvalget d. 21 november.

Midt i stormen Ingolf skal politikerne kæmpe mod vind og vejr i forsøget på at få netop deres plakater op at hænge. Men ikke på Fanø. Der kan politikerne trygt blive indenfor og slå benene op.

- Det er dejligt for beboerne, turisterne og ikke mindst os selv, siger Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste til TV SYD.

Jeg tror, at vi alle er enige om, at man kan føre valgkamp på en mere hensigtmæssigt måde. Der er respekt for det her hele vejen rundt, og jeg kan ikke huske, at der er nogen, der har brudt aftalen.

Niels Heinel, Miljølisten, Fanø 

For på Fanø har de en aftale. En aftale som ingen bryder, og alle har respekt for. Her er det aftalt, at ingen politikere eller partier hænger valgplakater op i forbindelse med valget.

- Jeg tror, at vi alle er enige om, at man kan føre valgkamp på en mere hensigtmæssig måde. Der er respekt for det her hele vejen rundt, og jeg kan ikke huske, at der er nogen, der har brudt aftalen, siger Niels Heinel fra Miljølisten til TV SYD.

Gentleman-aftale der bliver ved

Aftalen er ikke ny. Sådan har det været i mange år på Fanø, og aftalen står stadig.

- Jeg tror, at det strækker sig tilbage til kommunalreformen i 70’erne. Jeg flyttede hertil 1980, og i mine 40 år på øen har jeg ikke set en valgplakat, siger Niels Heinel.

Kristine Kaas Krog er begejstret for aftalen. Hun mener, at der er stor forskel på at skulle nå ud til 2000 mennesker eller 60000 mennesker. På Fanø kender de fleste hinanden, så det er unødvendigt at buge tid og ressourcer på valgplakater.

- Folk ved godt, hvem vi er. Der er andre måde at kommunikere med borgerne, som vi hellere vil tage i brug. Vi har ikke brug for plakater, siger hun.

- Vi afholder demokratimøder og forsøger at være synlige på alle andre måder, siger Niels Heinel

Læs også Så er det tid til valgplakater: - Det er demokratiets J-dag

Et stort plus for miljøet

Begge politikere peger på, at valgplakater ikke ligefrem er smukke at se på, og derfor er det en fordel for hele øen, at de ikke ødelægger bybilledet. Kristine Kaas Krog glæder sig også over, at det er et stort plus for miljøet.

- Vi skal ikke have alt det pap op og have produceret store plakater. Det er rart, fordi det hele jo alligevel bare skulle brændes efterfølgende. Det ville være for meget, siger Kristine Kaas Krog.

- Jeg kan næppe forestille mig, at der nogen, der hænger noget op. Det er en uskreven regel. Vi plastrer sjældent noget til med plakater på Fanø

Når der ikke er sat valgplakater op, så skal politikerne på Fanø heller ikke tænke på at pille dem ned. Alle andre skal have deres plakater pillet ned senest otte dage efter valget.  

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden