75-årige Anker vil have fitnesscentrene åbnet – det gælder hans førlighed

- Det skulle aldrig have været lukket.

Den pensionerede F-16-pilot Anker Sørensen er ikke tvivl, når talen falder på nedlukningen af landets fitnesscentre.

Trods en alder på 75 år, et svækket helbred og risikoen for corona-smitte vil han have sit fitnesscenter til at åbne. Nu.

Konsekvenserne ved ikke at træne er for store for folk som ham.

En lille håndvægt rækker ikke

I august sidste år fik Anker Sørensen en hjerneblødning, som lammede ham i højre side. Ja faktisk i hele kroppen til at begynde med.

Ved hjælp af den kommunale genoptræning og en vedholdende indsats i fitnesscentret, som han har trænet i gennem mange år, har han langsomt genvundet så meget af sin førlighed, at han selv kan bevæge sig rundt.

Men under corona-nedlukningen er det gået ned ad bakke med formen, konstaterer hans hustru, Tove.

- Hans balance og muskelstyrke i højre ben er blevet synligt dårligere. For et par måneder siden løftede han stokken, når vi gik en tur for at øve sig i at gå uden. Det gør han ikke mere, siger Tove Sørensen.

Hun sidder i parrets gårdhave og kigger på sin mand, som ihærdigt træner sin højre arm med en lille håndvægt.

Engang var han leder af Sirius-patruljen, og han har lært ikke at give op. Men lige nu føler han sig sat ud af spillet. Han mangler de maskiner, som inden coronakrisen langsomt hjalp ham på vej til en mere normal hverdag.

Håndvægten er bare en sølle og utilstrækkelig erstatning for den målrettede styrke- og konditionstræning i fitnesscentrets maskiner.

En sygdom der kræver træning

Ti kilometer derfra i en have i Kelstrup, syd for Haderslev, er Jonna Halford lige så frustreret over, at hun ikke kan komme i fitnesscentret.

- Ja, det er paradoksalt, at den nedlukning, som egentlig skal beskytte mennesker med kroniske sygdomme – som mig selv – i praksis er en større trussel mod mit helbred, end coronavirussen er lige nu, siger den 64-årige familie- og psykoterapeut til TV SYD.

Jonna Halford har en arvelig variant af lungesygdommen KOL. Hendes søster døde af sygdommen som 54-årig. Hendes mor døde af den. Men Jonna er stålsat på at holde sygdomme stangen, så længe hun kan.

Ned ad bakke siden corona

Det er et år siden, hun fandt ud af, at træning er hendes bedste ven i kampen for at holde lungerne bevægelige og stærke.

- Det var min læge, der fortalte mig, at jeg skulle træne, så jeg meldte mig omgående ind i et fitnesscenter og gik i gang. Jeg trænede som en hest. Det forbedrede min lungekapacitet med ti procent, fortæller hun med smil i øjnene.

Fra ikke at kunne gå en kort tur uden hun måtte standse og hive efter vejret, trænede hun sig op til at kunne gå lange ture uden synlige problemer.

Men så kom corona og lukkede fitnesscentrene. Siden da er det også gået ned ad bakke for Jonna.

Åbning kan kun gå for langsomt

- Jeg går stadig ture – ofte flere gange om dagen. Desværre kan jeg mærke, at jeg mangler træningen i fitnesscentret. Jeg har ingen chance for at holde formen herhjemme på samme måde, som jeg kan, når jeg træner styrke og kondition i centret, siger Jonna Halford til TV SYD.

Hun fortæller, at hun mangler intervaltræningen, maskinerne, cardiotræningen.

- Alt det kan jeg ikke herhjemme. På grund af et stift fodled kan jeg ikke løbe, men i de maskiner, der er i fitnesscentret, kan jeg få pulsen op. Det øger min kondition, og det er helt afgørende for mig, siger min læge.

Hun misser med øjnene i solen:

- Jeg håber, fitnesscentrene åbner snart. Det kan faktisk kun gå for langsomt!

Covid-19 er den mindste risiko

Præcis sådan har Anker Sørensen det også.

- Jeg ved godt, de lukkede centrene, fordi de mener, de udgør en smittefare. Måske fordi de tænker, det er store bodybuildere, der træner i centrene. Men det er jo overhovedet ikke sådan, det er. Det handler jo om folks førlighed.

Anker løfter med besvær sin højre arm fra armlænet som for at understrege den pointe, der følger efter:

- Hvis de havde holdt fitnesscentrene åbne, så kunne jeg have fortsat med at træne min højre side. Der var så mange ting, der kunne være gået godt, men sådan skulle det åbenbart ikke være.

Både Jonna Halford og Anker Sørensen er enige om, at risikoen ved ikke at træne er mindst lige så stor for dem, som risikoen er for at få covid-19.

- Jeg skal jo tage hånd om mig selv og sørge for at spritte mig af. Og der, hvor jeg træner, er rengøringsstandarden høj, og der er afstand nok mellem maskinerne til, at jeg føler mig tryg. Jeg tænker ikke, der er den store risiko for smitte på den måde. Det gør jeg faktisk ikke, siger Jonna Halford.

En risiko der er værd at løbe

Anker Sørensen er også afklaret med risikoen:

- Jeg er i risikozonen, og jeg har ovenikøbet KOL. Men lad mig sige det helt klart: Hvis man skal leve et liv, hvor man er gået helt i stå og bare kan sidde og kigge ud på verden og være til last for andre…

Han går i stå. Understreger – uden at sige det direkte – at han ikke er typen, der ville tage livet af sig.

- Men nogen kunne jo nå dertil, hvor de siger stop, hiv stikket, siger han.

Og der er længe til august.

- Jeg tænker, at beslutningstagerne er uvidende, hvis de udskyder genoplukningen af fitnesscentrene længere. De har været uvidende ved at udskyde det i første omgang, men de kan ikke blive ved med at sidde det her overhørig.

Anker Sørensen løfter igen den blå håndvægt. Han giver ikke sådan op. Men nu vil han gerne have hjælp.