Slesvig-Holsten lukker restauranter og udskænkningssteder i hele november

Først ville Slesvig-Holstens ministerpræsident ikke lukke ned for restaurant- og barbesøg i november, som resten af Tyskland, men nu har han ændret mening.

Tyskland lukker restauranter og udskænkningssteder i hele november. Men først ville Slesvig-Holstens ministerpræsident, Daniel Günther, slet ikke være med til det, skriver JydskeVestkysten.

Men frygten for at stå med et overbelastet sygehusvæsen er årsagen til, at ministerpræsidenten onsdag på et møde mellem kansler Angela Merkel og de øvrige regeringschefer fra de tyske delstater bøjede sig for flertallet og sagde ja til, at også Slesvig-Holsten lukker restauranter og udskænkningssteder i hele november, skriver avisen.

Desuden bliver muligheden for private- og turistrejser også udelukket, og muligheden for at dyrke fritidsaktitiviteter bliver begrænset til et minimum i den kommende måned.

Slesvig-Holsten havde onsdag 278 smittede.