En abe der sipper vin. En cykel på væggen. En plakat med ordet "pølsesnak".

Kunsten i restauranten var varierende og anderledes og blev bakket op af de orange servietter på bordene. 

Over indgangspartiet til Odense-restauranten er navnet malet med store bogstaver: 'Restaurant Værdsat'. 

Det sidste ord er delt af et hjerte - og det er ikke helt tilfældigt. Det vender vi tilbage til senere.

I hjørnet af restauranten – fuldt synligt for alle gæsterne – stod den 27-årige køkkenchef Malte Bjerring og trippede. Herfra skulle han lave og anrette maden til de gæster, der forhåbentlig lige om lidt væltede stedet.

Gæster som forhåbentligt længtes efter at besøge den nye smørrebrødsrestaurant, hvor tatar og kartoffelmadder skulle få nyt liv. Et sted som Malte og hans kompagnon i bogstavelig forstand selv havde bygget op fra bunden, og som nu skulle stå sin prøve.

- I hjørnet var jeg ikke gemt væk mere. Her kunne jeg have øjenkontakt med alle gæsterne, og de kunne samtidig se mig og se, hvad jeg lavede, fortæller Malte Bjerring. 

Han er én af de otte personer, du i øjeblikket kan møde i programserien 'Én skole – otte liv'. I serien følger vi hver uge elever fra forskellige årtier, der har gået på Toftlund Skole. Du kan se afsnittet med Malte her.

Malte Bjerring fra Toftlund havde altid vidst, at han skulle arbejde med sine hænder. Men normer, et samfund og et skolesystem, der pressede på, endte med at føre ham væk fra kokkedrømmen og ind på en gymnasial uddannelse. 

Men nu stod han der og ventede i hjørnet, hvor han om lidt skulle anrette og servere – og så skulle det ellers lykkes denne gang. For Malte brændte for det og ønskede at nå langt.

En krudtugle

Malte begyndte på Toftlund Skole i 2000, og allerede dengang var han det, han selv kalder for en krudtugle.

- Jeg var nok ikke den mest stille og rolige skoleelev. Jeg tror, jeg havde mere krudt i røven end de fleste, husker han.

Han var en af de elever, der gjorde mest væsen af sig i timerne, og derfor fik han også ofte skældud eller skylden, hvis der var uro eller ballade. 

- Set i bakspejlet var det nok også ofte min skyld, men jeg har aldrig rigtig haft det svært. Jeg har dog tit fået min kontaktbog fyldt ud eller siddet hos rektor, og det har da givet mig lidt problemer, men heller ikke mere end det.

Som barn og ung havde skolen ikke førsteprioritet, og når Malte havde lidt for meget krudt, der trængte til at blive brændt af, blev han sendt ud for at løbe nogle omgange om det store træ, der stadig i dag er centrum i skolegården. 

Trods det har han aldrig følt sig som et offer.

- Jeg tror, jeg har en personlighed, der kan bære, at jeg får nogle slag. Og så havde jeg gode venner og klassekammerater, som gjorde, at selvom man ikke var den skarpeste kniv i skuffen, så følte jeg mig aldrig udenfor.

Men netop energien og viljen viste sig at få stor betydning for Malte senere, da han fandt sin passion og blev til en af de skarpeste.

Trods sin korte kokkekarriere vandt han i 2018 Odense madfestivals kokkepris, Schøitzprisen. På dét tidspunkt var han stadig kun elev.

Og i 2020 medvirkede han i TV 3s madprogram Hell's Kitchen, hvor han opnåede en 4. plads.

Gymnasiet eller teknisk skole?

Efter 9. klasse skulle Malte ligesom så mange andre unge mennesker tage beslutningen om, hvad der så skulle ske. 

Selvom matematikken aldrig rigtig har været hans stærke side, havde han ikke problemer med at skrive og regne, så valget faldt på gymnasiet.

- Jeg gjorde det, fordi man skulle. Det var ligesom det, man fik at vide. Så jeg startede på STX – stadigvæk med for meget krudt i røven, siger Malte.

I gymnasietiden fik festerne, vennerne og fritidsaktiviteterne lidt mere opmærksomhed end skolen, og det endte med, at Malte skiftede over og tog en HF på tre år i stedet for, da fraværet på et tidspunkt var for stort. 

Efterfølgende fik han job i Malaga og senere i København som projektleder ved et bureau, der solgte avisindstik.

- Det gjorde jeg et års tid, og så begyndte jeg at kede mig. Der skulle ske noget nyt, og så måtte jeg se efter, om jeg ikke kunne finde noget, der gav mening for mig.

Kokkedrømmen

I starten af 20'erne fik Malte en kæreste i Odense, som han besluttede sig for at rykke over til – og det var egentlig hende, der opfordrede ham til at prøve noget andet – noget der ville gøre ham glad, fortæller Malte.

- I virkeligheden har jeg altid villet være kreativ og lave noget med min hænder.

Af den grund startede han som 23-årig på grundforløbet som kok. Det lå da også lidt i kortene, at Malte skulle gå ned ad den gastronomiske sti – og dog. 

Hans far har bagerbutikken i Toftlund, og derfra havde han opbygget en glæde til råvarer og fødevarer. Men han så også, hvordan livet med skæve arbejdstider påvirkede familien.

- Men jeg tænkte bare, at nu springer jeg ud i det – også selvom det er skæve arbejdstider. Jeg ville tænke på mig selv og give det et skud – og det er den bedste beslutning, jeg har taget, siger Malte Bjerring.

Tilsidesætter alt

Men de skæve arbejdstider og Maltes store passion fik også konsekvenser for privatlivet. Der har været rigtig mange fødselsdage og andre vigtige begivenheder, han ikke har kunnet deltage i.

- Det har været sindssygt hårdt og taget på privatlivet, men når man har den passion, så ofrer man sindssygt meget.

Men man ved det allerede fra start, når man går ind i branchen, forklarer Malte, der drømte stort og kæmpede for at blive dygtigere.

- Når man er oppe på det niveau, så er der ikke råd til fejl. Det er vigtigt, at man selv er der. Kokke er jo egoister. Man tilsidesætter alting for sig eget job, siger han og fortsætter:

- Men når det så er sagt, så er kokke også gode mennesker. Vi har en passion og et drive til at give mennesker en god oplevelse, og det er det, det hele handler om.

Og netop den drivkraft og et ønske at få en familie med kæresten fik Malte til sammen med sin kompagnon Benjamin Mosskov at åbne en ny restaurant – med helt andre åbningstider. I hverdagene serveres der smørrebrød til frokosttid og hver anden weekend laver de gourmetmad om aftenen.

- Det er et voldsomt privilegium. Vi er godt nok kun to mand til at styre det, så der er også meget arbejde, men vi kan have et mere normalt liv ved siden af, og det er virkelig vigtigt, siger Malte.

Malte Bjerrings ildhu er da også til at få øje på, hvis man kaster et blik på hans Instagram-profil, hvor han deler ud af sin passion for maden for sine over 6.300 følgere.

Vil hjælpe andre

Som nævnt i starten er der et hjerte i restaurantens logo.

For den nye restaurant skal ikke kun levere god mad og give gæsterne en helt speciel oplevelse. Restauranten er også et socialt projekt, som Malte kalder det.

Målet er at hjælpe andre unge mennesker, som har det svært og mangler retning i livet. Tilbyde dem en arbejdsplads i restauranten og på den måde give noget tilbage til samfundet.

- Jeg kan jo se mig selv nogle gange i de her unge. Da jeg gik på gymnasiet, anede jeg ingenting, og jeg gjorde bare, som alle andre. Jeg skulle have haft det spark, så jeg kom på teknisk skole, siger han.

Siden åbningen er det gået stærkt. Til at starte med var de kun Malte som køkkenchef og Benjamin som vært. Men knap et halvt år efter åbningen har de ansat to kokkeelever, og i det nye år skal der ansættes en kok og en tjener.

Og Malte slår fast, at det sociale projekt ikke er en undskyldning for at få billig eller gratis arbejdskraft.

- Vi vil gerne hjælpe og gøre de her mennesker klar til uddannelse eller arbejdsmarkedet på deres egne præmisser. Give dem små projekter og succesoplevelser.

Ikke desto mindre er øjnene stadig rettet mod det gastronomiske niveau, og derfor er det heller ikke alt, de unge kan få lov til at lave i restauranten. Det kan jo være, nogle skal starte helt fra bunden og ikke engang ved, hvordan man koger en kartoffel.

- Vi vil lave en virkelig god restaurant spisemæssigt og menneskeligt, og så er målet helt klart at være et fristed for os som ejere, men også for de unge mennesker. Et sted hvor de kan få at vide, at: "Hey, du gør det sgu godt".

Eksamen ved hver servering

Kalenderen viste den 7. juni 2021, og Malte Bjerring stod stadig i hjørnet, hvor han ventede på, at gæsterne kom ind ad døren. 

I løbet af den seneste måned har Malte og Benjamin gået i døgndrift og bygget, samlet og skruet for at være klar til åbningsdagen. De var blevet færdige klokken 4 den nat, og klokken 8 var Malte oppe og i gang i køkkenet igen for at forberede sig.

- Det var pissehårdt, men jeg blev ved med at sige til mig selv, at når det plejer at gå, så går det nok også den her gang, husker Malte.

Malte præsenterer menu for gæster på restaurant Værdsat.

Og rigtig nok. Den mandag på åbningsdagen væltede gæster, venner og familie ind på restauranten for at prøvesmage. I det føromtalte hjørne blev al maden klargjort af køkkenchefen, så han kunne følge serveringen, fra den var anrettet, til den stod foran gæsten.

- Jeg blev så rørt over, hvor privilegeret jeg er, og så kan jeg huske, jeg kiggede efter det første bord. Hvad synes de? Smiler de? Det er en eksamen, hver gang du sætter noget på bordet. Og da den var bestået, så kørte det ligesom derfra.

Siden åbningsdagen har der været smæk på. I det næsten halve år, restauranten har været åben, har der stort set været fuldt hus, og menukortet er stadigvæk i udvikling.

- Vi har ikke stået stille på noget tidspunkt. Eksempelvis er der ikke noget af det samme smørrebrød på menukortet, som vi serverede på åbningsdagen. Alle retterne har udviklet sig.

Det samme kan siges om Malte. Nu håber han, at han kan være med til at hjælpe unge, der selv mangler retning eller trænger til et kærlig skub eller bare en snak.

Og selvom maden ikke altid har spillet den helt store rolle i Malte Bjerrings liv, så er det en helt anden snak nu. 

- Nu går jeg helt ekstremt meget op i det. Nu er det alt, jeg gør.