Oversigt

350 tons vindmølletårn bliver liggende på mark

En vindmølletransport væltede den 12. februar ved motorvejstilkørsel 73 Korskro ved Esbjergmotorvejen, og siden da har et vindmølletårn ligget på en mark ved tilkørslen.

Og det ser ud til, at det 350 tons tunge vindmølletårn bliver liggende lidt endnu.

- Der bliver ikke løftet noget i dag, siger Michael Hansen, direktør hos Mammoet. 

Han fortæller til TV SYD, at de ikke ved, hvornår vindmølletårnet bliver flyttet. Forskellige myndigheder og forsikringsselskaber er involverede, og de er endnu ikke klar til at lade processen gå i gang.