Oversigt

Eksperter undersøger årsag til væltet vindmølletransport

Opdateret klokken 13.55: TV SYD citerede tidligere JydskeVestkysten for, at et hul i vejen var årsag til den væltet vindmølletransport. Vejdirektoratet oplyser nu, at uheldet ikke skyldes hullet, men at hullet muligvis kom i forbindelse med, at lastbilen væltede.

Rettelse: Tidligere fremgik det i artiklen, at tårnet vejede 400 ton.

En væltet, 350 ton tung vindmølletransport medfører mandag, at tilkørsel 73 Korskro til Esbjergmotorvejen er spærret. Tilkørslen forventes at blive åbent op tidligst mandag eftermiddag.

Eksperter undersøger uheldsstedet. Alt tyder på i skrivende stund, at det ikke som først antaget var et hul i vejen, der forårsagede uheldet.

- Hullet er ikke skyld i at transporten er væltet, men hullet er kommet i forbindelse med uheldet, siger afdelingsleder Bent Nielsen fra Vejdirektoratet.

Ingen er kommet til skade ved uheldet.

En væltet vindmølletransport betyder mandag morgen, at tilkørsel 73 til Esbjergmotorvejen er spærret.
En væltet vindmølletransport betyder mandag morgen, at tilkørsel 73 til Esbjergmotorvejen er spærret.
Foto: Presse-fotos.dk