Folkeskole har lavet egne regler i tre år – sådan er det gået dem

På Vitaskolen i Esbjerg bliver der ikke længere udført nationale test af eleverne.

Lærerne bruger ikke dagevis på at skrive elevplaner.

Redskaber der både er blevet kaldt ubrugelige, skadelige for trivslen, og som af eksperter er anbefalet afskaffet.

Eleverne skal heller ikke længere være et fast timeantal på skolen. Og så bliver der eksperimenteret med at lave ny fag.

Siden 2021 har skolerne i Esbjerg og Holbæk Kommuner som en del af et forsøg været fri for nationale og kommunale regler.

På Vitaskolen i Esbjerg betyder det, at både lærere, elever, forældre og den lokale skoleledelse nu selv har total indflydelse på, hvordan skolen er sat sammen.

Tredje skoleår er netop skudt i gang, og skoleleder Ole Lerke vil ikke tilbage til tiden inden.

- Det ville være ærgerligt, hvis vi skulle vende tilbage til det, der var før. For når jeg kommer rundt og ser, hvad der bliver arbejdet med, så giver det et helt andet ejerskab. Det giver bedre kvalitet i det, vi arbejder med, siger han.

Og der er måske noget om det. For en evaluering i januar viste tydeligt, at eleverne i Esbjerg trives bedre end før forsøget.

Fri til eksperimentere

For eleverne har den mest mærkbare forskel været, at hver skoledag er en time kortere, og at der er færre voksne omkring eleverne.

Ellers tror Ole Lerke ikke, at eleverne mærker den store forskel - men ændringerne vil være mere tydelige over tid.

Han fremhæver, at det ikke er fordi, at kvaliteten ikke har været god før. Vejen til en god skole er bare blevet mere smidig.

En af de store ændringer har elevplanerne.

- Vi har skrottet elevplanerne, for vi synes ikke, vi fik ret meget ud af dem. Vi har i stedet besluttet, at vi opgraderer antallet af skole-hjem-samtaler. Vi vil hellere have den der ansigt-til-ansigt-dialog end papir, siger han.

De eksperimenterer også med at lægge fag sammen, som når de har kombineret historie og kristendom, og kaldt det kulturfag.

Og sommetider plotter lærerne slet ikke fag ind i skemaet, der står blot "undervisning".

2.000 input

Men hvis der er total frihed, hvem skal så have indflydelse?

Det spurgte Ole Lerke i 2021 - da forsøget skulle starte - lærere, elever og forældre om, og det vil blev til 2.000 input.

De blev kogt ned til otte pejlemærker, som alle arbejder hen mod. Pejlemærker som bevægelse, leg og så få voksne om børnene som muligt.

- Og de er retningsgivende for det, vi kalder den gode skole. Og så er det op til lærerne og pædagogerne at arbejde i den retning.

Men hvis både personale, elever og forældre gerne vil have noget at skulle have sagt i forhold til skolen, hvordan fordeler man så sol og vind lige og sikrer, at der ikke bliver anarki?

- Anarkiet undgår vi ved, at vi er forpligtede på de her pejlemærker. Vi er også stadigvæk forpligtet på, at når eleverne går ud af niende klasse, så skal de kunne bestå folkeskolens afgangsprøve. Ellers er det i en dialog, vi hele tiden forsøger at udvikle os.

Sværere at være leder

Lige da Vitaskolen var fri til at gøre, som den ville, gav Ole Lerke sine medarbejdere frie tøjler. 

Men det stod hurtigt klart, at det trods alt krævede en form for rammer.

- Man skal finde nye måder at være leder på. Tidligere skulle vi "bare" implementere noget, som var kom udefra. Nu skal vi selv finde løsningerne, og det kræver jo på mange måder meget mere ledelse, og det kræver også en helt anden form for ledelse, siger Ole Lerke.

Lærerformand: Frikommuneforsøg svært at forene med besparelser

Lærerforeningens kredsformand i Esbjerg, Maja Gundermann Østergaard, fortæller, at også lærerne overordnet set er glade for at være sat fri.

- Vi er et bedre sted, end vi var før velfærdsforsøget. Vi laver bedre skole, som er tilpasset eleverne bedre. Jeg hører en udpræget begejstring siger hun, men tilføjer:

- Det er svært at gå fra, at alting er besluttet oppefra med styring, kontrol og dokumentation, til at man selv kan sætte retningen. Der er forskellige lærere og forældre, der kan have forskellige ønsker, og det har været frustrerende for nogle.

Økonomisk set står skolerne i Esbjerg Kommune skidt. Skolerne sluttede 2022 med et underskud på godt 23 millioner kroner. Og frem mod 2025 skal kommunernes skoler spare yderligere 22 millioner kroner.

Og det rimer dårligt på frisættelsen af skolerne, som hun mener er svært i en sparetid.

- Der er ikke nogen tvivl om, at den økonomiske situation og de rammer, der er sat op, stadig efterlader meget at ønske, hvis vi skulle lave den skole, som vi rigtig gerne vil have.

Ole Lerke mener omvendt godt, at man sagtens kan udvikle sig på trods af sparerunder.

- Det er altid rart at have flere penge, men det er for mig ikke det vigtigste. Det vigtigste, når vi snakker frisættelse i den her sammenhæng, er nok lidt mere måden at gribe det hele an på, siger han og tilføjer:

- Jeg håber, vi kan fortsætte, for jeg kan se, det gør en forskel.