Oversigt

Guldfest i Esbjerg - du kan være med til fejringen

Team Esbjergs kvinder slog torsdag aften foran godt 3.500 tilskuere Odense Håndbold med 13 mål. De nykårede danmarksmestre fejres fredag eftermiddag på Torvet i Esbjerg.

I Blue Water Dokken i Esbjerg foran godt 3.500 tilskuere slog Team Esbjerg torsdag aften Odense Håndbold med 13 mål.

Esbjerg Kommune ønsker på Facebook de danske mestre et kæmpe tillykke og indbyder til guldfest på Torvet i Esbjerg Midtby fredag eftermiddag. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Ifølge opslaget bliver holdet hentet ved Blue Water Dokken klokken cirka 16.15 og kørt igennem byen til Torvet. Her er der fest fra klokken 16, og en halv time senere ankommer de danske mestre til en velfortjent hyldest.

Hvis du vil følge Team Esbjerg på turen fra Blue Water Arena til Torvet, kan du se ruten her.

Se ruten, de nyslåede danmarksmestre kører gennem Esbjerg by til Torvet, hvor kvindernes sejr fejres.
Se ruten, de nyslåede danmarksmestre kører gennem Esbjerg by til Torvet, hvor kvindernes sejr fejres.
Foto: Esbjerg Kommune.