På plejehjemmene i Esbjerg, Kolding og Varde Kommuner har plejepersonalet svært ved at håndtere udadreagerende beboere.
Heriblandt har Esbjerg Kommune de seneste seks år brugt mere end tre millioner kroner på at hyre sikkerhedsvagter ind til at tage sig af de problemer, der måtte opstå.
Det skriver DR.
Alene i 2021 løb beløbet i Esbjerg Kommune op i 1,8 millioner kroner, og det var et særligt svært år, da kommunens plejehjem fik tilknyttet både demente og personer med en psykisk lidelse.
Det fortæller Arne Nikolajsen, der er direktør for Sundhed og Omsorg i Esbjerg Kommune.
Selvom der bruges store summer på at hente ekstern hjælp ind, så fortæller Arne Nikolajsen, at sikkerhedsvagterne er sidste løsning, hvis plejepersonalet ikke selv kan magte opgaven.
- De må ikke holde dem, men gerne gå imellem og lige tage fat i og pacificere borgeren i to minutter, så der kommer ro på sagen. Det optimale var, at personalet havde kompetencerne og ressourcerne til selv at gøre det. Men i nogle tilfælde er det nødvendigt med en sikkerhedsvagt for at beskytte borgeren, personalet og de andre beboere, siger Arne Nikolajsen til DR.
Flere kommuner bruger modellen
Esbjerg Kommune er dog langt fra ene i landsdelen om at bruge sikkerhedsvagter.
Ifølge en rundspørge foretaget af Jyllands-Posten oplyste Kolding og Varde Kommuner, at de i minimum ét år mellem 2015 og 2020 havde hyret sikkerhedsvagter ind på plejehjem for at beskytte ansatte mod udadreagerende beboere.
Og denne model er langt fra optimal. Det mener Nis Peter Nissen, der er direktør for Alzheimerforeningen.
Demente har nemlig brug for hjælp, pleje og omsorg, og derfor er det helt forkert at have sikkerhedsvagter tilknyttet, mener han.
Ifølge direktøren skal kommunernes strategi laves om, så man ikke forsøger at løse problemer ved at symptombehandle, men i stedet forsøge at forebygge så tidligt som muligt.
Det gør man bedst ved at have et veluddannet personale, der kan tage vare på situationen, lyder det.
