Oversigt

Fredericia og Esbjerg presser på for afgørende rørforbindelse

Borgmestrene og erhvervslivet i Fredericia og Esbjerg presser lige nu på for at få regeringen til at godkende planerne om en brintrørsforbindelse mellem de to byer, så arbejdet med at etablere røret kan påbegyndes.

Planerne kommer i forlængelse af, at Danmark i marts måned indgik en aftale med Tyskland om, at vi i 2028 skal eksportere brint produceret på vedvarende energi ned til naboerne i syd. 

I samme ombæring blev der fremlagt to mulige scenarier for et brintnetværk i Jylland, hvoraf de begge indebærer en forbindelse mellem Esbjerg og Fredericia, og derfor mener både virksomheder og politikere, at det kun kan gå for langsomt med at få det lavet, da det vil få afgørende betydning for hastigheden af den grønne omstilling.