Julie Lorenzen Hansen udlever sin drøm.
Hun er i mesterlære i Taulov som lastbilchauffør på ottende måned - en karrierevej der altid har ligget i kortene.
- Jeg kommer fra en chaufførfamilie. Min mor, min far, min søster og min morbror er alle lastbilchauffører, siger hun fra den store skolevogn, der udgør dagens undervisningslokale.
Mandag er det sidste frist for ansøgninger til landets ungdomsuddannelser, og der er ikke mange, der vælger som Julie Lorenzen Hansen.
Lokker ikke
Erhvervsskolerne har svært ved at lokke nye studerende til. Sidste år valgte 20 procent af de danske unge at søge ind på en erhvervsuddannelse.
Det ligger fem procentpoint under det mål, der blev sat politisk om, at hver fjerde elev skulle vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i 2020, og Børne- og Undervisningsminister, Mattias Tesfaye, har vagt at skrotte målet om at få 30 procent til at søge den vej i 2025, fordi det går for langsomt.
Tager man et kig på de 14 syd- og sønderjyske kommuner, som TV SYD dækker, tegner der sig et broget billede - for mens det nogen steder går i den helt rigtige retning, halter andre kommuner efter.
Hold musen over kortet herunder for at se tallene for de enkelte kommuner.
Når studerende ikke søger ind på erhvervsuddannelserne, betyder det også, at der, ifølge Dansk Industri, kommer til at mangle omtrent 10.000 faglærte i 2035.
For Julie Lorenzen Hansen betød det, at der ikke var den store udfordring at finde sig et sted at være elev.
- Det gik fint. Jeg kommer fra Randers, så der kendte jeg nogle fragtmænd, der havde kontakter her, fortæller hun.
En stor opgave
På lærepladsen i Taulov oplever de i den grad, at der ikke er så mange, der søger ind på erhvervsuddannelserne.
- Vi skal minimum have tre til fire lærlinge hvert år, og det har været en stor opgave, siger Henrik Leaner Herum, der er administrerende direktør i Ø.S.G. A/S.
Lagt de fleste lærlinge hos Ø.S.G. fortsætter i virksomheden, når de er udlært. Derfor koster det også, når der ikke kommer nok nye lærlinge ind til de 80 køretøjer.
- Køretøjerne har vi, men det er bare ikke hver dag, de er bemandet. Det er ligesom en nødvendighed i vores fag, at der sidder en mand bag rattet, siger Henrik Leaner Herum.
Løsningen hos transportvirksomheden er mere oplysning til folkeskoleeleverne.
- Vi mærker, at eleverne ikke kender til den her verden, og deres undervisere og vejledere kender det heller ikke, påpeger han.
Tilbage i skolevognen har den kommende chauffør også et bud på at få flere ud i sin egen branche og andre erhvervsuddannelser.
- Mere praktik. Jeg var aldrig ude i praktik, og det ville nok være en god idé, så man kan få en forestilling om, hvordan det er, siger Julie Lorenzen Hansen.
