Oversigt

Alt gik galt, før sønderjysk kok vandt VM

Det var ikke uden sværdslag, da danske Brian Mark Hansen fra Vojens vandt VM for kokke i Lyon, Bocuse d'Or.

- Vi kom 20 minutter for sent, fordi der ikke var arrangeret en bus i tide. Så flækkede der et vandrør ude ved os, så vi stod i vand til knæhaserne, og hende, der skulle svabe gulvet, slog mig i hovedet med svaberen, men det kørte jo godt nok. Så nu står vi her, siger han til TV 2.

Men slaget med svaberen var ikke nok til at slå Brian Mark Hansen ud af kurs. For da aftenen var omme, var det ham, der stod øverst på podiet. 

Han er født og opvokset i Vojens som søn af Rita og Knud Mark Hansen, der i mange år ejede Hotel Pauli i byen.

Det er tredje gang, at Danmark vinder den prestigefyldte konkurrence.