Oversigt

Bubber tog cykeltyv på fersk gerning

I øjeblikket turnerer den tidligere tv-vært Bubber rundt med Cirkus Arena i hele landet.

Det betød, at han i sidste uge var i Horsens, hvor festlighederne blev holdt. Omkring teltet skulle det vise sig, at der var en tyv på spil, der endte med at stjæle Bubbers højtelskede cykel.

Det skriver Ekstra Bladet.

En af Bubbers venner fandt cyklen, der var sat til salg på Facebook, og straks lagde de en plan om at fælde tyven ved at lade som om, at de var interesseret i at købe den.

Da to af Bubbers cirkus-venner konfronterede tyven ved at sige, at det ikke var hans cykel, begyndte personen at råbe og skrige på en åben gade i Horsens.

Bubber kom frem fra sit skjul og ringede til politiet, der kom og lagde tyven i håndjern, og dermed var Bubber genforenet med sin cykel. 

- Jeg har sparet sammen til den cykel. Jeg elsker den cykel, så på den måde vil jeg gøre alt for at få den tilbage, fortæller Bubber til Ekstra Bladet. 

Sydøstjyllands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at cykeltyven er blevet anholdt og sigtet for brugstyveri af en cykel.