Tvangssterilisering, omsorgssvigt, vold, indespærring og seksuelle overgreb.
Det var virkeligheden for de handicappede og psykisk syge borgere, der mellem 1933 og 1980 var i kontakt med sær- og åndssvageforsorgen.
Selvom Svend døde i 1984, så kommer hans historie frem i lyset
Nu kommer regeringen snart med en officiel undskyldning for dén behandling, oplyser Social-, bolig- og ældreministeriet i en meddelelse.
- Det er rart, at de her mennesker, som er gemt og glemt, nu bliver hørt.
Sådan siger Jane Tirsvad Rasmussen, som bor i Horsens. Hendes farmors bror kom ind i åndssvageforsorgen som 20-årig - stemplet som moralsk åndssvag.
Selv mener Jane Tirsvad, at Svend - som hun kalder ham - havde autisme. Hun er underlagt anonymisering fra Rigsarkivet, fordi hun ikke er nærmeste nulevende slægtning til Svend. Hun ved altså, hvad hendes grandonkel hed, men må ikke sige det på grund af tavshedspligt.
Men gennem Rigsarkivet har hun fået indsigt i det liv, som en stor del af familien end ikke har kendt til. Derfor er det vigtigt, at den kommer frem.
- Selvom Svend døde i 1984, så kommer hans historie frem i lyset, og så kan vi lære af den.
Vi kunne godt mærke, at han ikke helt var som de andre voksne
For de "seksuelt løsslupne" og "moralsk åndssvage" kvinders vedkommende betød det indkvartering på Sprogø, mens mændene blev sendt til Livø i Limfjorden.
53 år i statens hænder
Svend blev født i 1911 og blev først anbragt på Tvangsarbejderanstalten i Horsens i 1931. Embedslægen her sendte ham til Livø.
I den periode er det sparsomt med oplysninger om Svends liv, men det har garanteret ikke været rart, vurderer Jane Tirsvad.
Men det er beskrevet, at han var "seksuelt brovten" og manglede situationsfornemmelse. Og så blev han kastreret som 26-årig.
Der skulle gå 53 år, før Svends forbindelse med sær- og åndssvageforsorgen blev brudt - af hans død i 1984.
Inden da var han blevet udsluset til egen lejlighed i Horsens i 1960'erne. Men det var svært for ham at indlede et almindeligt liv. Han var ensom, og den eneste rigtige ven var hans søster.
- Vi kunne godt mærke, at han ikke helt var som de andre voksne, men det var ikke noget, vi tænkte videre over. Han var sød og rar, og han kunne godt lide at lave fis og ballade med os børn. Og så elskede han at snyde i kortspil.
Selvom han var blevet udsluset, havde han resten af sit liv en eller form for kontakt til myndighederne.
I 1984 døde Svend så 73 år gammel på Mandshjemmet i Brejning.
Jeg tror aldrig, han nåede at blive rigtig lykkelig
Et udvandet "undskyld"?
Det var først som voksen, at det gik op for Jane Tirsvad, hvad hendes grandonkels fortid gemmer på.
- Familien var målløs. Min fars bror, som stadig lever, og hans fætre har intet vidst. De vidste godt, at Svend havde været anbragt, men ikke hvad han havde været udsat for. Jeg tror aldrig, han nåede at blive rigtig lykkelig.
Der kommer flere og flere officielle undskyldninger. Føler du ikke lidt, at undskyldningen er blevet udvandet?
- Jeg vil ikke sige, at undskyldningen er udvandet. Men det er ikke alt, vi kan undskylde for. Men man kan undskylde for den måde, man har behandlet dem på. Og med. Især for dem der stadig lever, betyder det jo rigtig meget.
Undskyld for tredje gang
Den tidligere regering igangsatte i 2020 en historisk udredning af sær- og åndssvageforsorgen i perioden mellem 1933 og 1980, hvor staten havde ansvaret for området.
Udredningen har afdækket alvorlige svigt og overgreb blandt andet i form af tvangssterilisering, vold og seksuelle overgreb.
Det er tredje gang i Mette Frederiksens statsministertid, at der bliver undskyldt for tidligere tiders overgreb eller svigt.
I 2019 undskyldte statsminister Mette Frederiksen (S) for de såkaldte Godhavnsdrenge og børnehjemsbørn.
Siden fulgte statsministeren i december 2020 op med en undskyldning til grønlandske børn.
Regeringen har ikke meldt ud præcist, hvornår og hvordan undskyldningen vil blive givet, men det bliver inden for de næste par måneder, oplyser Social-, bolig- og ældreministeriet.
