Skovdriften skal blive grøn: Man har haft lukket øjnene for skovens sundhed

Snorlige række af grantræer og en skovbund, hvor solstrålerne aldrig når ned. Det er synet på mange af landets nåletræsplantager, der både er sårbare overfor stormvejr og insekter, og desuden ikke gavner andre planter og skovens dyreliv.

Det vil et nyt EU-projekt lave om på, så nåletræsplantagerne bliver mere varierede og robuste, men stadig kan producere bæredygtigt træ.

- Det er en god idé, så flere kan få øjnene op for, at der er andre dyrkningssystemer, der tager bedre hånd om naturen og klimaet, siger Niels Peter Dalsgaard Jensen, der er skovrider i Salten Langsø Skovadministration A/S.

De har hovedsæde i Addit ved Brædstrup og administrerer 115 skovarealer mellem Kolding og Viborg. Sammen med Naturstyrelsen er de en af de 22 partnere, der tager del i projektet.

Siden 1994 har Salten Langsø Skovadministration A/S arbejdet med naturnær skovdrift. Det betyder, at de er gået bort fra det traditionelle renafdriftssystem, hvor der kun bliver plantet en enkelt træart i hver bevoksning, og man efter 80-120 år fælder alle træerne og starter forfra.

- Man har haft lukket øjnene for de ulemper, det har for skovens sundhed. Resultatet har været, at rigtig meget skov er blevet ødelagt af vinden, solen eller af insekter, siger han.  

Private skovejere er modvillige 

Projektet hedder LIFE Forest Fit For Future og har et budget på 98 millioner. Med dem skal 3.800 hektar statsskov og 400 hektar privatskov omlægge skovdriften, så der kommer større variation i træerne. Derudover skal skovene i højere grad forynge sig selv ved frøfald i stedet for at plante nye træer.

Her kan du se skovene, der er med i projektet i TV Syds sendeområde. Derudover ligger 14 af skovene syd for grænsen.

Men det er ikke alle, der er lige villige til at ændre på, hvordan de dyrker deres skove.

- De private skovejere er noget tilbageholdende, da der mangler erfaring, der kan vise, om omlægningen giver et effektivt resultat, siger Tanja Blindbæk Olsen, der er afdelingsleder ved Dansk Skovforening, som er skovejernes brancheorganisation.

Hun peger på, at projektet, der løber over de næste otte år, er en god start, men at det stadig er svært at vurdere de langsigtede effekter.

- Når man planter træer, ser man først udbyttet 40 eller 100 år efter, så man vil også gerne være sikker på, at der er en økonomisk mening i det, siger hun.

Ændret skovdrift skal ikke give naturen frit løb

Naturnær opdyrkning, som projektet vil sætte skub i, er ikke noget nyt fænomen inden for skovdyrkning. I 2005 blev det indført i statens skove med hensigten om at beskyttet skovene mod klimaforandringer og værne om dyrelivet.

Det samme vil EU’s nye projekt, men her gælder det særligt om at udbrede erfaringerne med naturnær skovdrift, så der stadig kan produceres brugbart træ.

- Der er mange, der har misforstået og troet, at man bare kan vende ryggen til og lade skoven passe sig selv. Men man skal stadig følge skoven tæt, ellers om 100 år er arbejdet spildt, og træerne kan kun ryge direkte i flisbunken, siger Niels Peter Dalsgaard Jensen.

Hele idéen med naturnær skovdrift er nemlig at producere træ på en bæredygtig måde.

- Det hele drejer sig om at få træ ud i samfundet, hvor CO2’en er bundet i længst tid, såsom ved møbler og huse, siger han.