Lisbeth savner en undskyldning fra kommunen

Lisbeth Jeppesen fik fjernet en datter med få timers varsel efter en underretning fra skolen. Efter et års kamp opgav kommunen sagen. Men for Lisbeth og familien har det haft store konsekvenser.

Det er ikke altid, at man 'bare' er borger i en kommune. Nogle gange bliver man en sag, der skal undersøges. Sådan en proces - for eksempel i sager om ustabile familieforhold - kan være hård. 

Kommunerne gør alt, hvad de kan for at komme til bunds i sådanne underretninger for at sikre, at børn ikke lider over last. 

quote

Jeg er i dag et blad på kommunen med et sagsnummer, men i vores familie har vi ar, og vi er dømt på livstid. 

Lisbeth Jeppesen, kontanthjælpsmodtager, Billund

Men som den mistænkeliggjorte kan det være svært at finde rundt i det kommunale system.

Det har Lisbeth Jeppesen fra Billund oplevet.

Da kommunen for fire år siden med få timers varsel fjernede den ene datter efter en indberetning fra skolen, begyndte en lang kamp med systemet, - en kamp Lisbeth Jeppesen vandt.

Men det følelsesmæssige slid og uvisheden under det lange forløb betød, at Lisbeth Jeppesen måttes sygemeldes. Hun mistede derefter sit arbejde, måtte sælge sit hus, og i dag er Lisbeth Jeppesen på kontanthjælp. 

quote

Kommunen kunne da i det mindste sige undskyld for, de ødelagde vores liv.

Lisbeth Jeppesen, kontanthjælpsmodtager, Billund

- Jeg kunne ikke få noget at vide, hvornår noget skulle ske, hvornår næste møde var. Jeg følte mig så nedgjort, siger Lisbeth Jeppesen.

I dag flere år efter sagen sluttede, lider hele familien stadig under det følelsesmæssige pres, som sagen affødte:

- Jeg er i dag et blad på kommunen med et sagsnummer, men i vores familie har vi ar, og vi er dømt på livstid, siger Lisbeth Jeppesen.

Lisbeth Jeppesen kunne godt tænke sig en undskyldning fra Billund Kommune: 

- De kunne da i det mindste sige undskyld for, de ødelagde vores liv.

Vi har forelagt det her for Billund Kommune, og de svarer, at de ikke har mulighed for at udtale sig om personsager. Men de siger, at de ved, at sager om tvangsfjernelse er meget hårdt for alle involverede, og blandt andet derfor valgte kommunen for to år siden at gribe arbejdet an på en ny måde. Det er altså efter Lisbeth Jeppesens sag.

Nu bruger de den såkaldte den svenske model. Den indebærer blandt andet at de arbejder meget tættere sammen med familierne.
Overgangen til den "svenske model" og det tætte samarbejde med familierne betyder, at antallet af tvangsanbringelser i Billund Kommune er halveret. I dag sker 85 procent af alle anbringelser i Billund Kommune frivilligt. 

Muligheder for råd og rådgivning