Oversigt

Kommuner får godkendt deres klimahandleplaner

Nu har alle 22 kommuner i Region Syddanmark fået godkendt deres klimaplaner af det internationale klimanetværk C40. Det oplyser regionen og KKR Syddanmark i en pressemeddelelse.

Netværket har godkendt, at kommunernes klimahandleplaner lever op til netværkets kriterier for en klimaambitiøs by.

Klimaplanerne handler om, hvordan kommunerne skal blive klimaneutrale inden 2050. Det drejer sig blandt andet om indsatser for landbruget, transport, energi og affald.

I Billund Kommune fortæller borgmester Stephanie Storbank (V), at man blandt andet vil have et stort fokus på kommunens børn.

- Fokus er rettet mod borgernes klimavenlige vaner og en klimavenlig turisme og dermed drivhusgasreduktioner på længere sigt, udtaler hun i pressemeddelelsen.