De seneste år har kommunen oplevet stor interesse fra potentielle tilflyttere fra Tyskland. Samtidig er antallet af tyskere, der har valgt at bosætte sig i Sønderborg-området, stigende.
Infodagene er målrettet børnefamilier og erhvervsaktive, og den kommende dag i Gråsten er næsten fuldt booket med 172 tilmeldte.
På dagen i Gråsten kan man få information fra boligforening, om kommunale byggegrunde og høre fra tyske tilflyttere, der fortæller om deres erfaringer.