Kun to af fem storkeunger med GPS-sender lever – nu får en ny unge i Smedager chancen

Foto: Jess Frederiksen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Søndag morgen fik den ene storkeunge i Smedager sat en GPS på ryggen. Den bliver dermed en del af et forskningsprojekt, som skal gøre os klogere på storkenes liv, når de forlader reden.

Artiklen er opdateret med oplysninger om, at der stadig lever to storke, som fik en GPS-sender på sidste år. Ikke en, som der først stod i artiklen.

Klokken 09 søndag morgen fik den ene storkeunge i Smedager en GPS sat på ryggen. 

- Det blev hanstorken, der vejer 3650 gram, som fik senderen på, forklarer Jess Frederiksen, der er formand hos Storkene.dk.

Her bliver de to storkeunger hentet ned fra reden. Det er Hans Skov (tv) og den tyske storkeekspert, Michael Kaatz (th). Foto: TV SYD og storkene.dk

Påsætning af GPS-sendere

  • Mindst 500 storke er blevet udstyret med en GPS af Michael Kaatz, og ifølge storkene.dk er ingen fugle kommet til skade - hverken ved påsætningen eller efterfølgende.
  • GPS-senderen vejer cirka 43 gram.
  • Mange fuglearter lige fra små sangfugle til konge-og havørne har fået påsat GPS-sendere.
  • Forskningen er vigtig. Hvorfor forsvinder så mange ungstorke – og hvor forsvinder de hen? Statens Naturhistoriske Museum er en del af projektet, der arbejder for at blive klogere på blandt andet de spørgsmål.

Kilde: Storkene.dk

Det er andet år, at udvalgte storkeunger i Danmark får monteret en sender.

Sidste år fik fem danske unger sat en GPS på ryggen. De fire af ungerne var klækket i Sønderjylland. 

Michael Kaatz måler og vejer storkeungerne, inden de kommer tilbage i reden.

Projektet laves i et samarbejde mellem Storkene.dk og Statens Naturhistoriske Museum. Meningen er, at vi alle skal blive klogere på storkenes liv, når de tager på vintertræk til enten Afrika eller Sydeuropa.

Sådan ser GPS'en ud. Den vejer 43 gram. Den har nummer 8709, når man skal finde den på Animal Tracker.

GPS-storkene i 2021

Man har kunnet følge storkenes træk i 2021 via app'en Animal Tracker, som opdateres dagligt. Derfor ved man, at ud af de fem unger, der i 2021 fik påsat en GPS, lever nu kun to storke. 

Det er hunstorken Simba og hanstorken Findus begge fra reden i Broderup.

Findus og Simba har overvintret på en losseplads tær på Madrid, og i foråret begyndte de at trække nordpå – faktisk har Findus to gange været i Danmark, men opholder sig nu i Tyskland. Simba opholder sig lige nu i Nordfrankrig.

Disse tre storke klarede den ikke

Zeneca omkom med sin søster Astra i en nærliggende gylletank i Smedager, allerede før de begyndte vintertrækket. 

Hanstorke Christian fra reden i Rens mistede livet i efteråret på vej til Afrika. Den fløj ind i en højspændingsmast nær Istanbul i Tyrkiet. 

Desuden er en stork fra Sjælland omkommet i Uganda, da den begyndte trækket nord på i foråret. 

Kilde storken.dk

Tysk professor i storketræk monterer GPS'erne

Senderen bliver igen i år sat på af den tyske storkeekspert og professor med ph.d. i storkenes træk i himmelrummet, Michael Kaatz.

Michael Kaatz er en yderst erfaren herre, der har givet mere end 500 storke en GPS på. Ikke en eneste af disse er kommet til skade under påsætningen, fortæller Jess Frederiksen.

- Ungen vil være væk fra reden i cirka 30 minutter. Gps'en vejer kun 43 gram, og vi ved fra forsøg i udlandet, at den ikke vil genere ungen, som så snart, den er påmonteret, vil komme tilbage i reden, uddyber han.

Michael Kaatz skal i år lære biolog fra Statens Naturhistoriske Museum Kasper Thorup i at montere dem korrekt på storkene.

Så er GPS sat på hanstorkeungen. Det er den tyske professor i storkenes træk, Michael Kaatz (tv) og biolog ved Danmarks Naturhistoriske Museum, Kasper Thorup (th). Foto: Jess Frederiksen, Storkene.dk

GPS'en er samme model, som dem fra sidste år. De vejer 43 gram.

- Storkeungerne spiller døde, når vi kommer op til dem ved redekanten, og det er helt normal adfærd. Forældrene flyver over på aflastningsreden på ladens tag få meter væk, og så kan vi med stor forsigtighed hente begge unger ned og montere GPS’en. Ungerne kommer i en lille pose, så de ikke stresser. når vi bringer den op og ned, forklarer Jess Frederiksen.

Så er GPS sat på hanstorkeungen. Det er den tyske professor i storkenes træk, Michael Kaatz (tv) og biolog ved Danmarks Naturhistoriske Museum, Kasper Thorup (th). Foto: Eivor Rosenquist

Vigtig viden om storkeliv

Så snart senderen er monteret, vil man kunne følge storkens gøren og laden via app’en Animal Tracker

- Med GPS'erne får vi en unik viden om storkenes liv. Specielt deres trækruter - tager de østover for at ende i Afrika - eller 'nøjes' de med Sydeuropa som f.eks. Spanien? Vi får også viden om, hvor svært det er at være stork, og hvad der er farligt for dem, siger Jess Frederiksen. 

Fem ud af 13 unger får en GPS 

I alt vil fem unger få monteret en GPS i år. Ud over ungen i Smedager kommer der også en sender på en unge i Rens, én i Jejsing og på to unger fra en rede på Sjælland.

- Vi håber, vi vil se større overlevelseschancer for årets unger, end vi gjorde sidste år, selvom det ikke er realistisk, at de alle klarer den.

Så er der sat en GPS på hanstorkeungen. Det er den tyske professor i storkenes træk, Michael Kaatz (tv), der lægger ungerne tilbage i reden. Foto: Jess Frederiksen, Storkene.dk

En hanstork og en ?

Desværre kender vi endnu ikke kønnet på begge storke i reden i Smedager, selvom der er taget en fjerprøve fra dem i forbindelse med ringmærkningen

Men den ene unge er helt sikkert en hanstork, og det er den, der har fået GPS'en på.

Der vil blive taget endnu en fjerprøve, så den anden stork også kan kønsbestemmes.

- Der går nok yderligere 14 dage, før vi kender begge køn i reden, men da vi kun kønsbestemmer for sjov, så gør det ikke så meget, at vi må vente med at få stillet nysgerrigheden, siger Jess Frederiksen.

Her kommer ungerne tilbage i reden, efter GPS'en er sat på hanstorkeungen. Foto: TV SYD og storkene.dk

Fjernet net og væv

I forbindelse med dagens arbejde fandt de også et høstbindernet, som storkene har bragt op i reden. Nettet blev fjernet i forbindelse med, ungerne blev hentet ned.

Desuden fjernede de også et spindelvæv og en edderkop, der til tider har blokeret udsynet for TV SYDs kamera på reden.

Storkeungen tilbage i reden - nu med en lille GPS-sender på ryggen. Foto: TV SYD og storkene.dk
Tema

Storkene 2022

Ungt par kan være starten på øens generationsskifte

Udgivet

Mange unge rejser til Asien, Afrika eller Amerika i deres sabbatår, men ikke kæresteparret Ida og Anton. De har valgt at tilbringe en del af deres sabbatår på Endelave.

Inde i køkkenet på Kroen Endelave bliver der lavet burgere, pommes friter og stjerneskud en masse.

I receptionen ringer klokken. Der bliver spurgt om et bord til to.

- Vi kan godt lige klemme to mere ind, siger 21-årige Ida Elmgreen Bach Sørensen, der er daglig leder af Kroen Endelave.

Men så er der hellere ikke plads til flere, for det vælter ind med spisende sommergæster.

- Vi arbejder omkring 13 timer om dagen, fortæller Ida Elmgreen Bach Sørensen.

21-årige Ida Elmgreen Bach Sørensen står for den daglige drift på Endelave Kro sammen med sin kæreste.

Den unge kvinde står for den daglige ledelse af kroen sammen med sin kæreste, 22-årige Anton Willum Kousgaard. De har taget rejsen fra henholdsvis København og Odder for at bo på øen og drive kroen.

- Jeg startede i marts, og så kom Anton i april. Planen er, at vi skal være her året ud eller måske til starten af næste år, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

To om samme opgave

Et tidligere job på røgeriet på Tunø har gjort, at de to unge mennesker er blevet tilbudt at stå for den daglige drift af kroen. En opgave de deler.

- Det er hyggeligt at arbejde med sin kæreste, siger Anton Willum Kousgaard.

- Det er dejligt at arbejde med ham, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

Men som alle andre par kan de godt blive uenige.

- Når vi har travlt, kan vi godt komme op at toppes, men det bliver altid løst inden sengetid, Anton Willum Kousgaard.

Anton Willum Kousgaard er fra Odder, men lige nu bor han på Endelave.

En kæmpe villavej

Som på mange andre øer vælter det ind med gæster på Endelave om sommeren, men ikke i de kolde måneder.

- Det er skørt. Det er som to forskellige steder, alt efter hvornår man er her, siger Anton Willum Kousgaard.

Endelave

Endelave er 13,2 km² stor.

Øen er en del af Horsens Kommune.

Der bor 151 personer på øen.

Gennemsnitsalderen på øen er 65,3 år.

Øen er kendt for sine vilde kaniner.

Færgen sejler mellem Endelave og Snaptun Færgehavn, og sejladsen tager omkring en time.

Kilde: Endelave og Danmarks Statistik

Til daglig bor der 151 mennesker på øen, og selvom det er få, er der altid en hjælpende hånd at finde.

En dag manglede kroen estragon for at kunne køre aftenserveringen, så Ida Elmgreen Bach Sørensen tog hen til campingpladsen for at høre, om de havde noget liggende. I stedet for estragon gav de gav hende et privatnummer på Tove, som havde krydderuter i haven, og så var det fikset.

- Det er ligesom at bo på en kæmpe villavej. Alle kender alle og er klar til at hjælpe, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

Kroen Endelave tilbyder både spisning og overnatning.

Ø-holdet håber på et generationsskift

På øen har de oprettet "Ø-holdet", som skal forsøge at få unge til at flytte til øen, så der kan komme et generationsskifte.

- Vi er oppe i årene, så vi skal have nogle af de unge til at komme og overtage, siger Lene Iversen, der er beboer på Endelave og en del af Ø-holdet.

Lene Iversen håber, flere unge vil flytte til øen.

Ø-holdet arrangerer samtaler med unge mennesker, der overvejer at flytte til øen, for at snakke deres problematikker ved at flytte til øen igennem.

- Vi har fået Ida og Anton over, men ellers er der ikke kommet flere. Jeg er dog optimistisk, siger Lene Iversen.

Gennemsnitsalderen på øen er 65,3 år, og beboerne håber, at flere unge mennesker vil slå sig ned i fremtiden.

- Vi kan sagtens få tiden til at gå, men det er dejligt med noget larm og børnelatter, siger Lene Iversen.

Langt hjem

Det unge par har boet på øen i nogle måneder, og de har allerede fået en idé om, hvor de skal hen i fremtiden.

- Det er dejligt at bo her, men der er langt hjem. Jeg vil gerne tilbage til København på et tidspunkt, fortæller Ida Elmgreen Bach Sørensen.

- Jeg ved ikke, om vi vil blive boende, men vi vil helt klart komme på besøg, siger Anton Willum Kousgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com