Oversigt

171 fanget i fartkontrol efter kontrol-maraton

Syd- og Sønderjyllands Politi har op til weekenden afholdt et såkalt maraton, hvor de har haft 24 timers-kontrol.

Her klappede fælden for 171 bilister. Til dem blev der givet 28 klip og tre betingede frakendelser af kørekortet. Det skriver politikredsen på mediet X.

Kredsen har fredag haft fokus på ulykkesstrækninger i hele kredsen i deres 24 timers ATK (red. Automatisk Trafikkontrol) Marathon måling. Her blev der målt hastigheder op til 145 km/t i en 80 km/t-zone.