Oversigt

Billund har landets største stigning i beskæftigelsen

I fjerde kvartal 2022 steg lønmodtagerbeskæftigelsen i Syd- og Sønderjylland med 557 personer. Det skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

Det er især Billund, der trækker jobfremgangen i Syd- og Sønderjylland i fjerde kvartal. I Billund steg beskæftigelsen med 461 personer i fjerde kvartal, hvilket svarer til en fremgang på hele 2,3 pct.

Dermed er Billund den kommune i Danmark med størst beskæftigelsesvækst i perioden. Der er dog også dele af Syd- og Sønderjylland, hvor der er tilbagegang. Størst er tilbagegangen i Haderslev, hvor beskæftigelsen faldt med 157 personer i fjerde kvartal.

Og nedgangen ser ud til at fortsætte. I 2023 er der udsigt til jobtab på grund af høj inflation, højere renter samt svag vækst på eksportmarkederne, forudser seniorøkonom Kristian Skriver. 

Ændring i lønmodtagerbeskæftigelsen i 4. kvartal 2022, sæsonjusteret.

KommuneÆndring i antal lønmodtagereProcentvis ændring
Billund4612%
Kolding3501%
Vejle2080%
Esbjerg1920%
Fredericia380%
Varde240%
Tønder170%
Fanø-50%
Aabenraa-90%
Vejen-480%
Sønderborg-530%
Haderslev-157-1%
Syd- og Sønderjylland5570,2%
Hele landet7.8290,3%
Dansk Erhverv på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik