Foto: Christina Hoffmann-Møller
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Landmænd utilfredse med rapports 'envejskommunikation'

Der er ikke opbakning fra flere syd- og sønderjyske landmænd til de tre mulige bud på en CO2-afgift på landbruget, som tidligere i dag blev præsenteret.

- Rapporten er ligeså slem som alle de andre, og det er forkasteligt, at rapporten ikke siger, at vi også optager en masse CO2 til vores kvæg. Det er envejskommunikation, for man skal kun betale for det, man udleder, men ikke det man optager, siger landmand fra Kastvrå nær Sommersted, Peter Juhl.

Svarer-udvalgets tre modeller

  • Den mest vidtgående for landmændene vil være en afgift på 750 kroner per ton udledt CO2. Her vil der ikke være nogen kompensation fra staten.

  • I mellem-modellen foreslår udvalget en afgift på 375 kroner per ton udledt CO2.

  • Den sidste model, eksperterne foreslår, er en kombination af flere tiltag, der skal give CO2-reduktionen. CO2-afgiften foreslås her til 125 kroner per udledt ton CO2. Men der vil også indgå tiltag om skovrejsning, pyrolyse og udtagning af lavbundsjorde.

Kilde: TV 2

Peter Juuls utilfredshed deles af landmandskollegaen Jens Peter Aggesen, der er formand for landmandsforeningen Agerskovgruppen. 

Han truer sågar med at lægge sag an mod staten.

- Rapporten er misvisende, da de taler om udledninger og ikke optagelse. De har ikke kigget på balancen, da vi også optager CO2 og ikke kun udleder den, siger formanden.

Jens Peter Aggesen er formand for landmandssammenslutningen Agerskovgruppen. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Peter Juhl, der er medlem af Agerskovgruppen, regner med, at det vil koste ham to millioner kroner, hvis den dyreste af modellerne ender med at blive til virkelighed.

Samtidig vil Danmark blive det første land med en CO2-afgift, og det er også en af landmandens kæpheste.

- Det er total konkurrenceforvridende, at Danmark vil være det eneste land med en CO2-afgift. Det vil også få forbrugerne til at købe udenlandske varer i stedet, siger han.

Peter Juul har kvæg på sin gård i Kastvrå nær Sommersted. Det vil potentielt kunne koste ham to millioner kroner ekstra, hvis den dyreste af ekspertgruppens modeller bliver til virkelighed. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Men ifølge eksperter vil danskerne ikke købe mere udenlandsk kød fremfor dansk kød, da prisstigningen for forbrugeren vil svare til en liter mælk om måneden. Hvad siger du til det?

- Det siger de godt nok, men folk vil alligevel tage den billigste, siger Peter Juhl.

Er det ikke fair nok, I skal tage del i den grønne omstilling?

Det er fint med grøn omstilling, og vi skal være med, men beregningerne skal laves fair. Der burde være en bedre løsning, siger Jens Peter Aggesen.

Agerskovgruppen afholder generalforsamling i næste uge, hvor de blandt andet skal drøfte en eventuel demonstration mod de kommende afgifter.

Foto: Tegnestuen Mejeriet

Sønderjysk verdensarv får ny global status

UNESCOs Verdensarvskomité har godkendt en udvidelse af det danske verdensarvssted Christiansfeld til et transnationalt verdensarvssted bestående af fire brødremenighedsbyer.

De fire brødremenighedsbyer i verden er Bethlehem i USA, Herrnhut i Tyskland, Gracehill i Nordirland og Christiansfeld i Danmark.

Den nye status som transnationalt verdensarvssted betyder, at de fire lande fremover vil samarbejde på både statsligt og lokalt niveau om bevaring, beskyttelse og ikke mindst formidling af den fælles verdensarv.

Det skriver Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Fire brødremenighedsbyer

Både Bethlehem i USA, Herrnhut i Tyskland, Gracehill i Nordirland og Christiansfeld i Danmark er brødremenighedsbyer og er alle anlagt i perioden 1720-1780 ud fra Brødremenighedens vision og koncept for en "idealby".

Tilsammen repræsenterer byerne omfanget af og sammenhængskraften i menighedens globale netværk, og i deres byplan og arkitektur afspejler de menighedens principper om ligeværdighed og fællesskab.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen

Fælles for de fire byer er deres åbne byplan, som giver kig til det omgivende landskab. De vigtigste bygninger er placeret omkring en central kirkeplads, herunder store fælles bolighuse for menighedens ugifte mænd, ugifte kvinder og enker samt en stor kirkebygning, kendt som Salshuset.

11 danske steder på Verdensarvslisten

Der er i dag over 1200 steder på Verdensarvslisten, heraf 11 steder inden for det danske rigsfællesskab.

Verdensarvssteder i Danmark og Grønland:

Jelling-monumenterne (1994)

Roskilde Domkirke (1995)

Kronborg (2000)

Stevns Klint (2014)

Vadehavet (2014)

Christiansfeld (2015)

Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland (2015)

Vikingetidens Ringborge (2023)

Ilulissat Isfjord, Grønland (2004)

Kujataa, Grønland (2017)

Aasivissuit – Nipisat, Grønland (2018)

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fanebærer før OL-åbning: Det er en kæmpe ære

Om lidt ske det: sejleren – og OL-guldvinder i 2021 – Anne-Marie Rindom fra Horsens er fanebærer, når OL-åbningsceremonien går i gang i Paris.

Hun kommer til at gå i spidsen for den danske OL-delegation sammen med håndboldlandsholdsspilleren, Niklas Landin.

- Jeg er beæret over at få lov og over at blive valgt til det. Det er et lillebitte nåleøje at komme igennem – og det er også et ansvar at gå forrest, siger Anne-Marie Rindom.

- At jeg har fået lov til at bære fanen sammen med Niklas Landin, er megafedt, fordi vi begge to står inde for at være nogle gode rollemodeller for de mange, som ikke har været med før, siger hun.

Åbningsceremonien går i gang klokken 19.30.

Terteryan direkte videre

Vejle-bokseren Nikolai Terteryan kommer først i aktion ved OL i Paris på onsdag d. 31. juli, oplyser Danmarks Bokse Union på Facebook.

Lodtrækningen magede sig således, at weltervægteren sidder over i første runde og derfor først træder ind i turneringen i 1/8-finalen.

- Det er fint. Så er der færre kampe til medaljer og jeg slipper for risikoen for skader, siger han.

Nikolai Terteryan bokser onsdag eftermiddag og skal op imod vinderen af førsterundekampen mellem Makan Traore fra Frankrig og Aidan Walsh fra Irland. I en eventuel kvartfinale risikerer vejlenseren at skulle møde verdensmester i weltervægt fra sidste år, Muydinkhujaev fra Uzbekistan, i en kvartfinale. 

/ Opdateret:

Strømafbrydelse ramte over 1000 beboere

En strømafbrydelse ramte tidligere i dag elnettet i dele af Kolding, hvor 1122 kunder ifølge TREFOR var uden strøm.

- Vi er i gang med at finde årsagen, skrev TREFOR på mediet X. Virksomheden har nu løst problematikken de fleste steder, viser deres hjemmeside.

Strømafbrydelsen drejede sig om følgende veje i Kolding: Agtrupvej, Borgmestervangen, Brændkjærgade, Bytoften, Dalbygade, Dannersvej, Dieselvej, Dyvekesvej, Fabriksvej, Frederik 7 Vej, Gormsvej, Haraldsvej, Hertug Abels Vej, Hestehaven, Jernet, Kongebrogade, Sct. Knuds Vej, Sdr. Kongevej, Sdr. Ringvej, Sigbritsvej, Skansen, Smedegade, Snerlehaven, Snerlevej, Thyrasvej, Værkstedsvej.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com