Godt nok ved sønderjyderne det ikke selv, og de får heller ikke mulighed for at fejre det. De er nemlig døde og begravede på den danske kirkegård i den franske landsby Braine - der altså får plads på Unescos verdensarvsliste.
Det blev offentliggjort torsdag i denne uge. Bystyret i den franske landsby har informeret bystyret i den danske venskabsby, Haderslev, om nyheden.
- Det er en meget flot og stor nyhed for kirkegården, der er den eneste i verden, hvor danskere, der blev tvunget med i krigen, ligger begravede, siger François Rampelberg, der er er borgmester i Braine, til TV SYD.