Studieophold og uddannelsespraktik i udlandet frarådes også

Rejsevejledningen for hele verden er skærpet, og alle rejser frarådes. Det betyder, at også studieophold og uddannelsespraktik, som ellers anses for nødvendige rejser, frarådes.

Skærpelsen af rejsevejledningerne betyder, at også studieophold og uddannelsespraktik, som ellers anses for nødvendige rejser, i udgangspunktet frarådes, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse torsdag

Hvis man alligevel vælger at tage til et land, hvor alle rejser frarådes (rød kategori), som alle lande undtagen Sydpolen og Grønland befinder sig i, anbefaler ministeriet, at man søger den nyeste information om det konkrete land på den danske ambassades hjemmeside, og så laver en risikovurdering af rejsen i samråd med sin uddannelsesinstitution og praktiksted.

Den globale, røde rejsevejledning gælder på nuværende tidspunkt frem til og med den 7. februar 2021.

Husk at tjekke om forsikringen dækker 

Desuden lyder anbefalingen, at man skal sikre sig, at man har en forsikring, der dækker det hele.

Ved hjemrejse opfordres alle rejsende til at tage en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark. Samtidig opfordres alle indrejsende kraftigt til at selvisolere sig i 10 dage, som kan afbrydes af et negativt svar på en PCR-test, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse.