Oversigt

Uvejret er gået i land - kan regne uafbrudt i 30 timer

Ifølge det seneste radarbillede er regnvejret nu så småt ved at gå i land i Sønderjylland. Herefter vil det regne uafbrudt i mere end et døgn.

Ifølge prognoserne begynder der nemlig først at være tegn på tørvejr først på aftenen tirsdag.

Dermed er vi ude i, at sønderjyderne kan se frem til uafbrudt regnvejr i 30 til 32 timer.

Det skriver TV 2.

April plejer at være en af årets tørreste måneder, så et uvejr med timers silende regn er usædvanligt. Forårsagtigt er det ikke ligefrem.
April plejer at være en af årets tørreste måneder, så et uvejr med timers silende regn er usædvanligt. Forårsagtigt er det ikke ligefrem.

Tordenbyger er der også risiko for i Østdanmark i løbet af mandag aften.

Uvejret breder sig til de sydligere dele af landet i løbet af eftermiddagen, og om aftenen vil det meste af landet opleve silende regn.

Kan give lokale oversvømmelser

Nedbørsmængderne kan give problemer rundt om i landet. Dog kommer vi formentlig ikke til at se de samme oversvømmelser som i vintermånederne.

- Marts var heldigvis til den tørre side, så mange steder vil jorden kunne opsuge meget af regnen, fortæller TV 2 Vejrets meteorolog Andreas Nyholm.

Men ifølge meteorologen er der nogle åløb og lavtliggende områder, der stadig kan få udfordringer i løbet af tirsdagen på grund af de store regnmængder.

Derudover skal man som bilist være opmærksom på, at der er risiko for akvaplaning og store vandpytter på vejene, hvilket blandt andet vil gøre sig gældende i tirsdagens myldretrafik.