Oversigt

Kvinde fundet død i skovområde

Natten til lørdag blev liget af en 21-årig kvinde fundet i et skovområde ved Nibøl syd for grænsen.

Liget af kvinden blev fundet efter en omfattende eftersøgning af tysk politi, efter kvinden blev meldt savnet fra et boligområde i Nibøl fredag.

Tysk politi efterforsker ifølge flere medier, blandt andre Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag og NDR, sagen som et drab.

Politiet vil gerne høre fra alle, der har befundet sig i området omkring Marschenpark i Nibøl, badesøen syd for parken og stierne i området.

Flensborg Politi kan kontaktes på telefonnummer (0461) 48 40.