Lad os starte med den gode nyhed: I 2022 var der ikke et eneste bankrøveri i Danmark. Til gengæld er antallet af såkaldt kontaktbedrageri i stigning.
Kontaktbedrageri er, når en kriminel ringer til typisk ældre mennesker og udgiver sig for at være fra banken eller politiet og på den måde lokker ofret til at aflevere kontonumre og koder til sin bankkonto.
Så vidt - så skidt. Bedrageren kan ikke bare overføre pengene til sin egen konto, så han har brug for at "låne" en bankkonto for at skjule sine spor. Han har brug for et muldyr, og sådan et finder han ofte på sociale medier som Instagram, Tiktok og Snapchat, der hvor de helt unge boltrer sig.
Vi lærer dem at være skeptiske over alle tilbud, de får
- Jeg bruger nok ti timer om dagen på sociale medier, når jeg ikke er i skole. Det fylder virkelig meget i mit liv, fortæller Clara Brühl Asmussen, elev på Rejsby Europæiske Efterskole.
- Jeg bruger ret meget tid på sociale medier. Særligt Instagram, Snapchat og Tik Tok, forlyder det fra Kristian Nielsen, også elev på Rejsby.
I torsdags blev 135 mennesker over hele landet anholdt for at have hjulpet med at hvidvaske stjålne penge. 26 af dem fra Syd- og Sønderjylland.
- Vores aktion i torsdags gik ud på, at vi gerne vil have fat i dem, der står bag kontaktsvindelen. For at få fat i dem skal vi have fat i muldyrene, der hvidvasker pengene. Og så vil vi gøre opmærksom på, at det rent faktisk er ulovligt at hjælpe andre med at hvidvaske stjålne penge, fortæller Søren Rønnow fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Hvor ofrene først og fremmest er ældre, så er de anholdte mellem 17 og 55 år. Sent sidste år blev en dreng på 16 år fra Haderslev anholdt for at have lånt sin bankkonto ud.
Det er alt fra unge mennesker til voksne, der bliver bedt om at stille en konto til rådighed. Bagmændene gør så det, at de overfører penge fra deres offers konto til et eller flere muldyr. Muldyrene går så i nogle tilfælde ned i banken og hæver pengene og afleverer dem til bagmændene efter aftale. Andre gange overfører muldyrene pengene til andre muldyr. Nogle gange bliver muldyrene tilbudt penge for det.
Men der kommer ikke unge fra Rejsby Europæiske Efterskole på den galaj.
- Vi lærer dem at være skeptiske over alle tilbud, de får, og de får undervisning i GDPR, persondatabeskyttelseslovgivningen, der jo er et europæisk projekt, fortæller forstander Karsten Friis.
Seks gode råd
De gode råd mod kontaktbedrageri lyder:
Udlevér aldrig bekræftelseskoder eller andre følsomme personoplysninger over telefonen.
Søg selv myndighedens eller banken telefonnummer frem på internettet og ring til dem.
Læg røret på hvis du har mistanke om svindel – og du behøver ikke være høflig.
Gode råd til at undgå at blive et muldyr:
Lad ikke andre overføre penge til din konto, som du skal overføre videre.
Hæv ikke penge for andre.
Er det svært at sige nej, og bliver du utryg ved situationen, kan du sige, at du ikke har dit betalingskort på dig, eller at du ikke har MobilePay.
Efterskolen har tilknyttet en jurist som gæstelærer, og der er nogle af de unge håb, der får en overraskelse eller to.
- Der var nogle, der blev overraskede over, at man kan ende i retten og i sidste ende i fængsel, hvis man deler private billeder på nettet, fortæller Maja Bygvraa, der er kommunikationsansvarlig på Rejsby europæiske Efterskole.
Men det med at lægge konto til, det har de styr på.
- Det har vi talt med dem om, og mange af dem bliver tit kontaktet på Instagram eller Tiktok om de vil stille deres konto til rådighed, men det gør de ikke. De gør det heller ikke, hvis de møder folk ansigt til ansigt, og de ikke kender dem i forvejen, fortæller Maja Bygvraa.
- Jeg får ofte beskeder fra folk, jeg ikke kender. Jeg ved ikke, om det er rigtige mennesker eller robotter, men jeg ignorerer det også bare, fortæller Clara Brühl Asmussen, elev på Rejsby.
- Jeg tror lige, jeg ville undersøge, hvem personen var. For det virker lidt suspekt, at man skal hjælpe fremmede med at hæve penge, fortæller Kristian Nielsen, elev på Rejsby.
Og dermed gør de lige som politiet anbefaler såvel unge som ældre.
- Man skal selvfølgelig kunne hjælpe hinanden, men hvis man bliver bedt om at overføre større beløb som i en 10.000 -15.000 kroner af nogle mennesker, man ikke kender, så skal man blive mistænksom, især hvis man bliver tilbudt penge for det, siger Søren Rønnow fra Syd og Sønderjyllands Politi.
Og det er ikke gratis at hjælpe de kriminelle.
- Straffen er typisk betinget fængsel. I en lignende sag blev en person dømt for at have hvidvasket 66.000 kroner, og vedkommende fik en dom på 60 dages betinget fængsel. Og en plet i straffeattesten, forlyder det fra ordensmagten.
