Oversigt

Politiet efterlyser mand efter indbrud i computerbutik

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser en mand med billede efter et indbrud i en computerbutik i Tønder i februar.

Indbruddet skete 20. februar 2024 klokken 02.13, hvor gerningsmanden knuste en rude i computerbutikken Paulsen Solutions i Vestergade i Tønder.

Her fik han fat i computere, tablets og mobiltelefoner.

Signalement af gerningsmanden:

  • Mand i alderen 15-25 år.
  • Muligvis østeuropæisk af udseende.
  • Almindelig af bygning.
  • Kort hår i siderne (og længere på toppen).
  • Var iført sort jakke, blå cowboybukser og sorte sko med hvid sål.
  • Kørte på en hvid mountainbike med sort skrift på stellet. Cyklen havde en kraftig forlygte.
Genkender du denne mand? Så vil Syd- og Sønderjyllands Politi gerne høre fra dig.
Genkender du denne mand? Så vil Syd- og Sønderjyllands Politi gerne høre fra dig.
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Hvis man har oplysninger, som kan være til hjælp, kan man kontakte politiet på telefonnummer 1-1-4.

Se flere billeder af gerningsmanden her.