Ditte og Jesper fik hinanden og et bryllup i gult

Ditte Enevoldsen og Jesper Ahlé Vegebjerg fra Bredsten sagde i dag ja til hinanden og kærligheden i Tour De France-farver.

Ditte Enevoldsen og Jesper Ahlé Vegebjerg fra Bredsten har vundet Vejle Kommunes konkurrence om et gult bryllup her dagen før, Tour de France kommer til landsdelen.

Borgmester Jens Ejner Sørensen mødte brudeparret foran rådhuset før vielsen.
Borgmester Jens Ejner Sørensen mødte brudeparret foran rådhuset før vielsen.
Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Didde havde egentlig drømt om at stå hvid brud i en kirke.

–Jeg havde sagt til Jesper, at han måtte ned på knæ for at fri, men da han fik en skade i knæet, da han skvattede som skraldemand, så var det ikke rigtigt en mulighed. Og så meldte jeg os til konkurrencen, uden at han vidste det, ler hun.

Det blev to gange ja fra Ditte Enevoldsen og Jesper Ahlé Vegebjerg fra Bredsten.
Det blev to gange ja fra Ditte Enevoldsen og Jesper Ahlé Vegebjerg fra Bredsten.

Mere specielt end et bryllup i hvidt

Et bryllup og en borgerlig vielse klædt i gult kan heldigvis også gå an, og Jesper var helt med på idéen.

- Jeg synes, det her er endnu mere specielt, end hvad det ellers ville have været. Den her chance er 'once in a lifetime', fortæller en glad Didde lige inden vielsen.

Borgmester Jens Ejner Christensen agerede giftefoged og viede parret på det gamle rådhus midt i Vejle. 

Ditte Enevoldsen og Jesper Ahlé Vegebjerg blev viet på det gamle rådhus i Vejle.
Ditte Enevoldsen og Jesper Ahlé Vegebjerg blev viet på det gamle rådhus i Vejle.
Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Nu venter festen, som skal foregå i Dittes fars kolonihavehus i Vejle, og gæsterne kan se frem til pølser på grillen og masser af bryllups- og Tour de France-stemning.