Braithwaite-hype har nu fået sit eget begreb
Espanyol-danskeren roses på ny i den spanske presse.
Martin Braithwaite har gang i en rigtig stor sæson, der har fået Espanyol til at drømme om oprykning til LaLiga.
Danskeren er ligatopscorer med 16 mål, og senest i weekenden noterede Braithwaite sig for to scoringer.
Den gode form og hypen omkring Martin Braithwaite har nu fået sit eget begreb i den spanske presse.
- Fra 'Darderismo' til 'Martinismo', lyder overskriften i en artikel, den store spanske Barcelona-avis Mundo Deportivo har udgivet onsdag morgen.
Det handler om, at Espanyol i 2018 anført af stjernespilleren Sergi Darder red på en bølge af succes, da klubben for første gang i 12 år spillede sig tilbage i europæisk fodbold.
Darder udtalte, at holdet "skulle prøve at vinde ligaen, selvom det nok var 99.9 procent umuligt". Spanierens ord og klubbens succes skabte eurofri, og begrebet 'Darderismo' blev født.
Braithwaite har skabt ny tro
Og nu er et nyt begreb født.
'Martinismo' er det nye i Espanyol, efter Martin Braithwaite har fået klubben til at drømme om en tilværelse i landets bedste række igen efter nedrykningen i sommer.
- Efter seks måneder drømmer Espanyol igen. Og det gør de ved at sætte deres lid til Martin Braithwaite. Den samme person, der lavede oprør i august, da han nægtede at spille en testkamp og forlod klubbens træningslejr.
- Men det er, hvad 'Martinismo' handler om. Og tilgivelse, fællesskab og troen på at opnå målet, skriver den spanske avis videre.
Den bemærkelsesværdige artikel, der storroser danskeren, kommer blot få dage, efter de spanske medier slet ikke kunne få armene ned over danskerens præstationerne.