Varmen bliver dyrere og dyrere – men hvilke energikilder bør du vælge?

Foto: TV 2 Grafik / Christoffer Hald
Af Laura Kongsmark Schuldt
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Energipriserne er blevet sendt på himmelflugt, og det kan blive dyrt at opvarme sin bolig til vinter. Har du styr på de forskellige muligheder?

Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar har stigende priser på især gas og varme sat dagsordenen, og det kan mærkes rundt om i de forskellige hjem.

Men hvilke muligheder har du egentlig for at opvarme hjemmet, hvis du vil undgå at stå med en kæmperegning?

TV 2 har samlet et overblik over mulighederne med hjælp fra Tue Patursson, som er fagekspert hos Videncentret Bolius, der formidler viden om boligen og herunder varmekilder.

Fjernvarme

Fjernvarme er den mest udbredte varmekilde i Danmark. Ifølge Energistyrelsen har 1,7 millioner husstande fjernvarme, og det svarer til 64 procent af alle husstande.

Selvom varmepumpen kører på el, er den langt mere miljøvenlig end en elradiator. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fjernvarme produceres ud fra mange forskellige kilder – fra affald over olie til rene vedvarende energikilder som sol, vind og biomasse. Cirka 65 procent af fjernvarmen kommer i 2022 fra vedvarende energikilder.

Fra fjernvarmeselskaberne leveres det opvarmede vand gennem et rørnet ud til boligerne, hvor det afgiver varme – enten direkte i radiatorerne eller gennem en varmeveksler.

Derudover er det den billigste varmeform – fjernvarmeselskaberne må ifølge loven ikke tjene penge, hvilket gør, at man ikke risikerer store prisændringer som følge af uforudsete kriser.

Derfor er det også den energikilde, som de fleste eksperter anbefaler, at man skynder sig at komme på, hvis det kan lade sig gøre.

- Fjernvarmen er langt overvejende en positiv ting. Den når ud til mange, så mange får glæde af den. Men den er også stabil og relativ billig, og langt størstedelen er i den bæredygtige afdeling, forklarer Tue Patursson.

Det er dog langt fra alle, der har muligheden for at omlægge til fjernvarme.

Selvom varmepumpen kører på el, er den langt mere miljøvenlig end en elradiator. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det afhænger blandt andet af, om der er mulighed for fjernvarme i ens område. Derfor anbefaler Tue Patursson, at man undersøger, om der enten allerede er fjernvarme i ens område, eller om der kommer det.

Regeringen har tidligere meldt ud, at alle husejere med gas- eller oliefyr senest ved årets udgang skal have fået besked om, hvorvidt de kan få fjernvarme i deres kommune.

Varmepumpe

Mere end 108.000 husstande opvarmes af en varmepumpe.

Den kommer i flere former, men til helårshuse er den mest udbredte luft til vand-varmepumpen. Pumpen bruger varmeenergien i udeluften til at opvarme en væske i varmepumpen, som står for opvarmning af radiatorer, gulvvarme og opvarmning af vand.

Olie- og gasfyr er som udgangspunkt ikke længere lovligt at installere i dit hjem. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Selvom varmepumpen kører på el, er den langt mere miljøvenlig end en elradiator, forklarer Tue Patursson.

Kan man ikke komme på fjernvarme, anbefaler han, at man anskaffer sig en varmepumpe. Det kan være en dyr omgang her og nu, men Tue Patursson peger på, at man derfor kan lease varmepumper på abonnement, som kan være en billigere løsning, hvis man ikke har råd til at købe en.

Varmepumper benyttes også af de fleste fjernvarmeselskaber, som dog kan udnytte effekten endnu bedre, end den enkelte boligejer selv kan. Det skyldes, at de fleste, der køber en varmepumpe, ikke gør mere for at vedligeholde den efterfølgende. Der adskiller den sig fra kraftvarmeværkerne, hvor der hele tiden er nogle, der tjekker driften af det.

Flere danskere har dog opdaget det smarte i en varmepumpe, og derfor har der været flere måneders ventetid på at få anskaffet sig en.

Olie- og naturgasfyr

Over 600.000 boliger opvarmes af olie- eller gasfyr. Begge afbrænder fossile brændsler, som opvarmer vand, der sendes rundt i husstandes radiatorer.

Forbrænding af olie og gas er ikke særlig klimaneutralt, og siden 2013 har det været forbudt at installere olie- eller gasfyr i nye huse uden særlig tilladelse. Tendensen er, at flere udskifter deres olie- eller gasfyr med en varmepumpe.

- Det er næsten det værste, man kan have. Det er absolut ikke bæredygtigt, og det er heller ikke længere attraktivt at have olie og naturgasfyr, fordi priserne stiger voldsomt, siger Tue Patursen.

I alt er der 380.000 husstande, som i dag bruger naturgas til opvarmning via gasfyr. Det svarer til cirka 800.000 borgere. Det er her, at det kommer til at gøre særligt ondt på pengepungen.

En stor del af EU's gasforsyning kommer nemlig fra Rusland, og Danmark har varslet, at vi vil være fri af naturgas. Samtidig var verdens lagre ikke fyldte, så udbuddet af gas kunne ikke følge med efterspørgslen, da krigen begyndte.

- Danskerne med naturgas skal nok få varmen, men den bliver langt fra billig, siger han.

Træpillefyr

En anden mulighed er et træpillefyr. Ifølge de seneste tal fra Energistyrelsen importerede Danmark i 2020 cirka 2,6 millioner tons træpiller, mens kun 116.000 tons blev produceret herhjemme.

Selvom varmepumpen kører på el, er den langt mere miljøvenlig end en elradiator. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Et træpillefyr fungerer på samme måde som et olie- eller gasfyr, blot fyrer man med træpiller, der er lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld.

Det kan give en varmen på den korte bane, men på den lange bane vurderes det, at det bliver sværere og sværere at skaffe. Samtidig er priserne allerede steget ganske markant.

Til vinter risikerer Danmark desuden at løbe helt tør for træpiller til opvarmning af 100.000 private hjem, for forhandlerne har i øjeblikket svært ved at få tilstrækkelige mængder træpiller hjem.

Elvarme

Omkring 116.000 boliger opvarmes primært med elradiatorer, og de har så stort et CO₂-aftryk, at det kun overgås af oliefyr.

Det er ikke længere tilladt at etablere elvarme som primær opvarmningskilde i nye eller eksisterende huse, og derudover er det også dyrt.

Selvom varmepumpen kører på el, er den langt mere miljøvenlig end en elradiator. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Elvarme er i dag overvejende at finde i fritids- eller sommerhuse. Elvarme er generelt betragtet som en dyr opvarmningsform, og det er ikke blevet billigere af, at elpriserne i øjeblikket er rekordhøje.

Elvarmen kan gøres mere effektiv ved at investere i en luft til luft-varmepumpe, hvis boligen ellers er tæt. Derudover er elvarmen nem at komme af med i forhold til andre opvarmningsformer.

Storkeungerne har endnu ikke lært at flyve, og det er der en grund til

Video: Søren Pors Grundahl, TV SYD / Storkene.dk
Udgivet

De basker og basker med vingerne i reden i Smedager, alligevel er ingen af de nu omkring ni uger gamle storkeunger lettet endnu.

De fire storkeunger i Smedager ser man i disse dage ofte stå på kanten af reden, mens de basker ihærdigt med vingerne. De øver sig i at flyve.

Du kan hele døgnet følge livet i storkereden her.

De er nu omkring ni uger gamle, og de burde alle have været ude at flyve for første gang, men det har de ikke.

- De har det for godt, tænker jeg, og det kan der være flere årsager til, siger Jesper Leegaard, fra foreningen Storkene.dk

Ifølge storkeeksperten kan det være fordi, at forældrene Thorkild og Connie opfører sig som det, vi i menneskeverdenen kalder for 'curlingforældre'.

- De henter simpelthen for meget mad til dem. Normalt begynder forældrene at komme med mindre og mindre mad til ungerne, for at få dem jaget af reden. Men det er tydeligt, at de ikke er sultne nok til at få lettet rumpen fra reden, siger Jesper Leegaard og fortsætter:

- Det kan være, at forældrene instinktivt ved, at den megen regn og blæst kan være for farlig for dem at tage deres første flyvetur i, så de derfor er fortsat med at fodre dem så godt. Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed, men absolut en overvejelse.

De fire uger er tre hanner og en hun. Den ene af hannerne bærer en GPS-sender. I løbet af den kommende uge sætter TV SYD en SMS-afstemning i gang, hvor alle interesserede kan stemme om ungernes navne.

Se de flotte folkedragter fra Fanøs traditionsrige festival her

Udgivet

I denne weekend er der fest i Nordby på Fanø. Øboerne fejrer deres helt særlige kulturhistorie og tilhørsforhold til øen i Vadehavet.

Hele weekenden har man kunnet støde på folk i traditionelle fanødragter rundt omkring i Nordbys gader. Byen og øen fejrer nemlig deres kulturhistorie som sejlskibs-ø med en tredagesfest med musik, optog og 'bryllup' i traditionelt tøj.

Traditionel Sønderhoning-dans til fannikerdage.

- Der er virkelig mange, som har støttet op om festen. Lørdag var vi i optoget gennem byen omkring 300 kvinder i de traditionelle dragter, fortæller Ryon Petersen, der er formand for Fannikerdagene, og fortsætter:

- Der er også mænd, der tager tidstypisk tøj på, vi har ikke en dragt som sådan til mændene. De var for de flestes vedkommende sømænd.

Modsat mange andre steder i Danmark har Fanø formået både at bevare deres traditionelle dragter, som bliver båret af mange øboere ved særlige lejligheder som bryllupper og ikke mindst under den tre dage lange fest, der altid afholdes den anden weekend i juli. 

Marieke Böhmer fra vadehavsøen Föhr i Tyskland kom for første gang i år for at feste med fannikerne. Foto: Fannikerdagene/privat

I de senere år er der også kommet andre vadehavsøboere til Fanø for at feste og fejre den særlige kulturhistorie. blandt andet er folk fra Rømø og Mandø dukket op i deres folkedragter. I år er Marieke Böhmer fra vadehavsøen Föhr i Tyskland kommet for at feste med fannikerne.

Det er almindeligt at børnene også har en fanødragt på ved festlige lejligheder. Foto: Fannikerdagene/privat

- Det er meget interessant for os, at folk fra andre vadehavsøer har lyst til at være med, og at de kommer i deres egnsdragter. Og selvom vores dragter er forskellige, så kan man godt visse af de samme referencer på dragterne, siger Trine Buhl, der også er medlem af foreningen Fannikerdagene.

- Vi er jo forbundet via havet, da det ind til for ikke så mange år siden var lettere at komme fra det ene sted til det andet til havs og ikke til lands, så derfor har der været mere kontakt øerne i mellem frem for ind i landet, siger Trine Buhl.

Mænd har ikke en traditionel dragt på Fanø, men historisk set var de ofte klædt i sømandstøj, da mange sejlende på de syv verdenshave. Foto: Fannikerdagene/privat

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com