Oversigt

8-årig dreng forsvundet

Opdateret søndag klokken 19:19. Drengen er netop fundet i god behold og genforenet med sin familie.

En 8-årig tysk, dreng er i dag forsvundet fra Café Stranden i Henne. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Drengen var sidst set omkring 16:45, og han var der iført samme jakke og hue, som ses på ovenstående billede.

- Vi er derude med patruljen lige nu, og vi har også droner på vej. Vi prøver at forhøre os lidt i området, og på et eller andet tidspunkt er der nok nogen, som har set noget, siger Erik Lindhardt, der er vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi og fortsætter:

- Der er tale om ung dreng, så det kan være, han har fået øje på noget spændende. Han kan måske være havnet et sted, hvor han ikke kan komme fra igen.

Politiet er i øjeblikket ikke bekymrede for, at der er sket noget kriminelt.

Hvis du har nogen oplysninger i sagen, bedes du kontakte politiet på 114.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.