Søndagens smittetal: To sogne nærmer sig risiko for nedlukning

På vaccinefronten er Fanø længst fremme, mens Kolding halter efter.

Dagens smittetal for Syd- og Sønderjylland er stort set uændret sammenlignet med lørdagens tal.

Men i to sogne opfylder man to ud af de tre krav for automatisk nedlukning. Det drejer sig om Hjerpsted Sogn i Tønder Kommune og Egvad Sogn i Aabenraa Kommune. 

Fælles for de sogne er, at de begge opfylder kravet om en positivprocent over tre og kravet om et incidenstal over 600 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Derimod må der siges at være et stykke op til kravet om antallet af nye smittede. Her har Hjerpsted sogn én enkelt smittet, mens Engvad har tre smittede. 

Følgende krav skal opfyldes, for at et sogn automatisk lukkes ned

  • Mindst 600 smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage.
  • Mindst 20 smittede personer de seneste syv dage.
  • Positivprocent på mindst tre procent de seneste syv dage.


Kilde: Sundhedsministeriet

Herunder finder du søndagens smittetal, der alle dækker over en periode på syv dage. Incidenstallene er antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere og kan bruges til at sammenligne smitten i kommunerne.

KommuneIncidenstalTestjusteret incidenstalAntal smittede
Kolding117,2101,47109
Fanø87,2112,923
Vejle68,760,4681
Tønder54,156,9320
Billund4945,9313
Fredericia48,749,2725
Hedensted46,843,9122
Esbjerg45,143,8452
Sønderborg44,838,7833
Vejen 44,451,2719
Horsens41,939,6339
Aabenraa35,936,1121
Varde32,232,5616
Haderslev25,323,5714
Statens Serum Institut

Snart er fire ud af ti personer på landsplan færdigvaccineret. I Region Syddanmark er 39,6 procent færdige, mens 61,3 procent er i gang. For Region Midtjylland er tallene henholdsvis 38,6 procent færdige og 61,6 procent er i gang.

I Fanø Kommune er de længst med vaccination. Her er 71,9 procent af beboerne i gang, hvoraf 54,2 procent er færdige. Kolding Kommune er til gengæld placeret i den anden ende med 58,1 procent, der er i gang og 34,4 procent, der er færdige.

609 bekræftet smittet med corona

Det daglige smittetal på landsplan ligger igen i dag på over 500, og det er sjette dag i træk, skriver Ritzau. 

609 personer er det seneste døgn testet positiv med corona ud af 98.673 tests, hvilket giver en positivprocent på 0,62. 

- Det er forventeligt med en svag stigning fra de sidste par dage. Vi har en epidemi, som er i udvikling, siger Kasper Karmark Iversen til Ritzau. Han er professor ved Københavns Universitet og overlæge på Herlev-Gentofte Hospital.

Han er dog ikke bekymret.

- Det er de unge mennesker, der står for langt, langt størstedelen af smitten, og vi vaccinerer med stor hastighed. Alle de skrøbelige og ældre er vaccineret, siger han.