"Sports-bh" sladrer om fodboldspillernes præstationer - men virker de?

Du har måske set den.

Den beklædningsgenstand, der mest af alt ligner en sports-bh, og som fodboldspillere bærer til træning og kamp.

I tøjet sidder en GPS og andre måleredskaber, der registrerer fodboldspillerens tur rundt på træningsbanen. Det skal hjælpe trænerteamet til at optimere træninger og kampe.

Men er de mest af alt bare en smart gadget, som eksponerer firmaet bag, eller er dataene nyttige?

Det er spørgsmål, som Morten B. Randers her vil hjælpe med at besvare. 

Han er lektor ved Institut for idræt og biomekanik på SDU og arbejder med præstationsoptimering af fodbold og herunder måling belastning under træning og kamp.

Hvad er en GPS-vest?

Sele, vest, sports-bh. Kært barn har mange navne, og ifølge Morten B. Randers har den ikke endnu et godt navn på dansk. Men fra nu kalder vi den en GPS-vest.

Men den engelske fællesbetegnelse for elektronik der kan registrere kroppens bevægelser under fysisk aktivitet er "wearables" (bærbar).

I vestene sidder der en lille enhed, der udover GPS typisk også har gyroskop til at måle orientering i tre dimensioner, accelerometer til at måle fart og magnetometer til at måle bevægelsesretning.

- Hvis jeg løber med en fodboldspiller, så er spilleren i bedre form, end jeg er. Så selvom jeg har løbet præcis samme tur som superligaspilleren, så ville der komme de samme tal ud, men jeg ville være mere belastet og opleve det langt hårdere end fodboldspilleren, siger Morten B. Randers.

Derfor kræver dataene en form for behandling, før de kan bruges, for de måler kun den ydre belastning og altså ikke den belastning, som spilleren føler på sin krop.

Kan individualisere træningen

Alt efter hvilken rolle, en given fodboldspiller skal udfylde på holdet, så kan man individualisere træningen, så den er optimal.

Men selvom firmaerne bag GPS-vestene allerede har lavet software til at lette arbejdet med at analysere tallene, så kræver det en stor faglighed.

- Der er stadig en, der skal se på tallene og træffe beslutninger om, hvorvidt der skal ændres i træningen. Og det kræver, at man har en god forståelse for træningsfysiologi og kan forstå, hvordan den ydre belastning påvirker den individuelle spiller, siger Morten B. Randers.

Hvor man tidligere helt lavpraktisk blev nødt til at spørge spillerne om, hvordan de havde det efter en træning, så kan man i dag også underbygge det med dataene.

Derfor kan GPS-vestene ifølge Morten B. Randers også være en anledning til at starte en snak med spillerne om, hvorfor de eksempelvis ikke har løbet så meget sprint, som de plejer at gøre.

Ved at holde øje med den samlede belastning i træning og kamp kan man også være med til at forebygge overbelastningsskader.

Vigtigt redskab i EfB

I efteråret 2021 købte EfB GPS-veste til alle spillerne, og det er allerede et værdifuldt værktøj.

Kort efter indkøbet blev Morten Madsen ansat som fysisk træner i januar 2022. Han er kandidat i idræt og sundhed fra SDU med speciale i konkurrence- og eliteidræt.

- Det står i min jobbeskrivelse, at jeg skal kunne arbejde med et GPS-system. Jeg bruger det meget i min træningsplanlægning, hvor jeg kommer med mine anbefalinger til trænerne om hvordan vi bør træne, siger Morten Madsen.

Han lægger en ugeplan og planlægger træningerne, så det er optimalt i forhold til, hvornår de skal spille kamp. For der er forskel på, om der er fem dage eller tre dage til kamp.

- For år siden var det mere på fornemmelsen. Det gør man stadig i mindre klubber, hvor man ikke har råd til sådan et redskab. Det vil muligvis øge risikoen for skader, siger han.

Det betyder omvendt også, at ansvaret for nye muskelskader i truppen typisk falder tilbage på ham som fysisk træner. 

Og op til sæsonstarten her i august 2022 har der ikke været nogen skader, og det tilskriver Morten Madsen blandt andet de nye GPS-veste.

Data skal forbedre dansk fodbold

Morten B. Randers vurderer, at de fleste danske klubber i superligaen og 1. division bruger en form for teknologi til at monitorere spillernes belastning og altså også EfB i 2. division.

Kameraer på de danske stadioner laver også statistik på spillerne i stil med den, der kommer fra GPS-vestene.

I 2018 aftalte Divisionsforeningen, at data fra kameraerne skulle ligge frit tilgængeligt for de andre klubber, fordi man har en fælles interesse i at højne det generelle niveau i dansk foldbold.

- Alle klubber har ønsker om at forbedre sig på et så højt niveau som muligt, og med det samlede datasæt på Superliga-kampene er det derefter op til klubberne, hvor højt de prioriterer dette område, har direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen sagt til KMD, der hjælper med at behandle dataene.

Og GPS-vestene er ikke bare til pynt - ej heller reklamesøjler, da et sæt til et hold render op i et par hundrede tusinde kroner.

- De kan helt sikkert bruges. Men for at udnytte deres fulde potentiale, skal man have en viden for at kunne omsætte datene til at lave brugbare ændringer i træningen, siger Morten B. Randers, lektor ved Institut for idræt og biomekanik på SDU.