Oversigt

16 nye bydelsmødre skal sikre bedre integration i lokalområdet

Kvinder er nøglen til bedre integration af børnene, manden og kvinden selv. Det er konceptet for initiativet Bydelsmødre, der netop har uddannet de første 16 af slagsen i Esbjerg.

Ideen er, at Bydelsmødrene kan etablere tillidsfulde og ligeværdige samtaler med kvinder, fordi de kan bruge deres modersmål, fordi de selv har erfaring med at være ny i Danmark, og fordi de selv bor i lokalområdet.

- Der er så meget, man ikke ved om, hvordan det hele fungerer her i Danmark. Husk på, at jeg kom hertil, efter jeg havde boet i et andet land med en anden kultur i 31 år, siger Jacqueline Tabe Mbinakar, der er en af de 16 nyuddannede Bydelsmødre i Esbjerg.