Oversigt

Morten skyldte flere tusinde for uforsikret køretøj

27-årige Morten Bo Kristensen er en af de mange, der har fået en kæmperegning på 107.000 kroner, fordi han uvidende havde en uforsikret motorcykel stående. Nu skal han i landsretten.

Det skriver JydskeVestkysten.

Det sidste halve år har TV SYD beskrevet, hvordan syd- og sønderjyder har fået bøder på mange tusinde kroner for at være registreret ejer af et uforsikret køretøj. 

Forsikringsfonden har ret til at opkræve dagsgebyrer på 250 kroner. I mange af sagerne har borgerne hverken modtaget regninger per anbefalet brev eller i e-Boks, men som papirpost. Det gælder også Morten Bo Kristensen.