Nyt byggeri ødelægger udsigten, mener naboer
Havn og by skal bindes mere sammen. Ligesom i Barcelona. Det mener politikerne i Esbjerg.
Derfor står byen til at få en ny bygning på 21 meter, men det er ikke en beslutning, der falder i god jord hos de kommende naboer. De mener nemlig, at sådan et byggeri vil ødelægge udsigten.
- Vi kan tvivle lidt på, hvad kommunen mener, når de siger, at de vil have sammenhæng mellem by og havn, at de så vil have sådan et projekt her, som i den grad ødelægger sådan en sammenhæng, siger Jørn Bach, der snart kan blive nabo til det nye byggeri.