Oversigt

Vejle Boldklub fejret på scenen under festivalåbning

Popfænomenet fra Andkjær, Malte Ebert, åbnede torsdag aften Store Scene på Jelling Musikfestival.

Med sig på scenen havde han spillere fra Vejle Boldklub, som skrålede med på fodboldsangen 'Dø For Vejle'. Det var en måde at takke vejlenserne for den opbakning, han har fået.

- Jeg føler, jeg har forsøgt at give igen med at skrive sange om Vejle. Det er jo mit hjem, og det er skønt at vende tilbage.

Jelling Musikfestival varer til og med søndag. Udover Malte Ebert indtager Benjamin Hav og Nik & Jay Store Scene på festivalens første dag.