Aalborg undskylder for krænkelser på kostskole
Aalborg Kommune undskylder i sag om Gravenshoved Kostskole.
- Vi har hørt jer, og vi har set jer. Undskyld for de oplevelser I har haft, lyder det i en pressemeddelelse fra Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune.
Undskyldningen kommer ovenpå tredje og sidste del af en advokatundersøgelse, som kom frem i sidste uge. Den viste, at det generelt var troværdigt, når tidligere elever på kostskolen fortalte om oplevelser med seksuelle krænkelser, vold og tvangsfodring.
Kostskolen blev drevet af Aalborg Kommune og det daværende Nordjyllands Amt fra 1964 til 1991. Skolen lå i Christiansfeld og var hovedsageligt hjem for børn fra Aalborg.